Københavns Universitet
Københavns Universitet har i 2019 fået bevilliget tilskud for i alt 4.799 t.kr. fordelt på fire projekter.
Tilskuddet fordeler sig på følgende projekter. Klik på de enkelte projekttitler for at læse mere om projektet.
69. Markens dræningstilstand; effektiv kortlægning
70. Fremtidens robuste hvedesorter
71. Grønne marker og stærke rødder
72. Biokontrol af ESBL og colistin resistente E. coli og Salmonella i primærproduktion
69. Markens dræningstilstand; effektiv kortlægning
Hovedformål: Forskning og forsøg
Bevilliget tilskud 2019: 1.997 t.kr.
Projektperiode: 2019
Projektbeskrivelse: Formålet med projektet er, at udvikle og afteste praksisnære, videnskabeligt underbyggede og omkostningseffektive metoder til kortlægning dræningstilstand og drænanlæg på markniveau. Herved skabes basis for arealmæssigt målrettede drænprojekter og veldrænet jord der øger landmanden økonomiske resultat.
Projektets formål opnås gennem konkrete markforsøg, hvor der ved jorden gennemføres grundig monitorering af dræningstilstanden ved hjælp af grundvandspejlinger og jordvandsmålinger. Dette sammenlignes med lettere tilgængelige mål for dræningstilstanden kortlagt ved remote sensing med drone og satellit. Remote sensing kortlægning foretages dels med termisk kamara monteret på drone, dels ved brug af radarmålinger og index for jordvand (NDWI) målt fra satellit. Derved testes ”remote sensing” metodernes evne til at afsløre jordens dræningstilstand, og metodernes sensitivitet samt essensielle målekriterier identificeres.
Et vigtigt element i screeningen af om de lokaliserede afvigende områder i marken skyldes utilstrækkelig dræning er, at drænkort er digitaliseret ensartet og samlet i en digital drændatabase. Således udarbejdes der i projektet retningslinjer for, hvordan dette kan gøres i praksis.
Nye forsøg i Danmark viser dramatiske udbyttetab på op til 30% ved mangelfuld dræning, ofte uden at skaderne har kunnet erkendes visuelt i afgrøderne inden høst. Projektet vil øge vidensniveauet og forståelsen for variationer i dræningstilstand og dermed forhindre ovennævnte udbyttetab. Dette kan støtte landmænd i beslutningsprocessen omkring målrettede og omkostningseffektive drænprojekter, der sammen med en bæredygtig vandforvaltning kan bidrage til at fremtidssikre planteproduktionen i en tid med mere nedbør.
Projektleder: Kasper Jakob Jensen, kjsj@plen.ku.dk
Link til projektbeskrivelse her.
70. Fremtidens robuste hvedesorter
Hovedformål: Forskning og forsøg
Bevilliget tilskud 2019: 1.200 t.kr.
Projektperiode: 2018-2020
Projektbeskrivelse: Udvalgte nordiske hvedesorter og pre-breeding materiale screenes for tre QTL’er som giver varme-tolerance i hvede. Udvalgte sorter med forskellige varmetolerance skal undersøges for effekter af kombineret varme og tørke for at få bedre forståelse for plantens fysiologiske respons på flere stresstyper på en gang.
I 2018 screenes 178 nordiske sorter/forædlingslinjer for varmetolerance og undersøges for QTLerne sammen med ca. 20 reference-sorter fra tidligere projekter. Da varmestress sjældent kommer alene, vil de udvalgte sorter i 2019 blive undersøgt ved kombineret varme- og tørkestress. Da effekten af varme og tørke på mange måder har modsat virkning i planter, specielt mht. regulering af spalteåbninger og vandbalancen, er denne kombination vigtigt for at belyse, hvornår tørken bliver et mere seriøst problem for gasudvekslingen i bladet end varmen. Vores QTL stammer ikke fra det samme markørsystem som forædlingsfirmaerne. Der skal diskuteres, hvordan dette kan løses. Tanken er at genotype de genotyper, der har QTLerne med firmaernes markørsystem, men der kan være forskelle i forædlernes markørsystem. Budgettet tillader dog ikke gentyping med fire forskellige markørsystemer. I alle varme-screeningsforsøg og forsøg med kombineret stress vil vi måle ikke-destruktive reflektans-indeks at måles et muligt nyt værktøj for forædlingen.
Efter forsøgene i 2019 vil vi vide, i hvilket omfang de tre QTLer for varmetolerance, findes i nordiske sorter. Hvis relevant, vil der findes krydsninger med QTLerne og nordiske sorter. Vi vil vide mere om effekten af kombinerede stressfaktorer, og om kontaktfrie reflektans-indeks virker for at bestemme varmetolerance.
Projektleder: Eva Rosenqvist, ero@plen.ku.dk
Link til projektbeskrivelse her.
71. Grønne marker og stærke rødder
Hovedformål: Forskning og forsøg
Bevilliget tilskud 2019: 800 t.kr.
Projektperiode: 2017-2020
Projektbeskrivelse: Projektets formål er at studere og dokumentere effekten af Conservation Agriculture, med brug af kvælstoffikserende efterafgrøder, formidle viden og herved katalysere en ændring til et mere bæredygtigt landbrug.
Projektet bliver gennemført som en kombination af casestudier og systematiske parcelforsøg. På de tre
ejendomme registreres input i form af næringsstoffer, pesticider, brændstof og mandetimer, samt output i form af høstudbytter. Der gennemføres forsøg, som skal afdække driftsformens betydning for udvaskning af kvælstof og risiko for udvaskning af pesticider. Endelig gennemføres forsøg, der skal afdække forskellige efterafgrøders betydning for udvaskning af kvælstof (herunder kvælstoffikserende efterafgrøder). I projektet vil effekten af nye dyrkningssystemer og -teknikker blive undersøgt i samarbejde med 3 landbrugsejendomme på Sjælland. De tre ejendomme repræsenterer henholdsvis 1) traditionel dyrkning med pløjning, 2) dyrkning med reduceret jordbearbejdning og 3) Concervation Agriculture.
Projektet vil give konkrete data for effekter af Conservation Agriculture, både jordbrugsøkonomiske effekter og effekter på jord og miljø, som vil give et solidt fagligt bidrag til beslutningsgrundlaget omkring Conservation Agriculture både for den enkelte landmand og øvrige beslutningstagere.
Projektleder: Kristian Thorup-Kristensen, ktk@plen.ku.dk
Link til projektbeskrivelse her.
72. Biokontrol af ESBL og colistin resistente E. coli og Salmonella i primærproduktion
Hovedformål: Forskning og forsøg
Bevilliget tilskud 2019: 722 t.kr.
Projektperiode: 2018-2020
Projektbeskrivelse: Det er veldokumenteret at antibiotikaresistente bakterier i primærproduktion spredes til mennesker via fødevarer og derfor er en alvorlig trussel for folkesundheden. ESBL og colistin resistente E. coli og Salmonella findes i stigende omfang i fjerkræ- og svineproduktion og kød produceret heraf. Begge bakterier giver alvorlige infektionssygdomme hos mennesker, der ikke kan behandles med antibiotika, hvis bakterierne er resistente. Der er derfor behov for nye effektive bekæmpelsesstrategier, der reducerer antal og spredning af ESBL og colistin resistente zoonotiske bakterier.
Projektet udnytter naturlige bakteriedræbende mikroorganismer (bakteriofager) til at bekæmpe ESBL og colistin resistente bakterier. På verdensplan er konceptet i stærk fremgang og projektet skal bidrage til en ny biokontrolstrategi mod resistente bakterier og sikre dansk landbrug en strategisk kompetenceopbygning inden for biokontrol.
Projektet bidrager til at reducere spredning af resistente mikroorganismer fra dyr til mennesker i henhold til den nationale antibiotikahandlingsplan.
Projektleder: Lone Brøndsted, lobr@sund.ku.dk
Link til projektbeskrivelse her.