Økologisk Landsforening har i 2021 fået bevilliget tilskud for i alt 17.961 t.kr. fordelt på 14 projekter.
Tilskuddet fordeler sig på følgende projekter.
| 60. | Bæredygtigt generationsskifte |
| 61. | Det selvforsynende kvægbrug – via den innovative multiafgrøde – fuldfoder dyrket i et hug |
| 62. | SORT it out – Styrk sortsudviklingen af klimavenlige, økologiske proteinafgrøder til konsum |
| 63. | Skovlandbrug som middel til klimatilpasning |
| 64. | Kraftige efterafgrøder |
| 65. | Kompost - recirkuleret næring og kulstof til jord og afgrøder |
| 66. | Omlægningsbehov og parathed |
| 67. | Ren Recirkulering – madaffald til kvalitetsgødning |
| 68. | Økologisk vækst og udvikling i detail |
| 69. | Vækst og udvikling i Foodservice |
| 70. | Styrke afsætningen af klimavenlige økologiske proteinafgrøder til konsum |
| 71. | Høst, tørring og kvalitet af økologisk korn |
| 72. | Økologisk Sortsudvikling II – med anvendelse af genomisk selektion (ØkoSort ll) |
| 73. | Increasing genetic diversity and resilience in organic wheat production (DIVERSILIENCE); Øget genetisk diversitet og resiliens i økologisk hvedeproduktion. |
60. Bæredygtigt generationsskifte
Hovedformål: Rådgivning
Projektets formål er at bidrage til et bæredygtigt landbrug, ved løsninger og aktiviteter, der tiltrækker næste generation og ruster dem til de høje krav, der stilles til faglig-, bæredygtig- og økonomisk robusthed. Målet er at inspirere og kvalificere unge til hhv. nyetablering, overtagelse og udvikling af eksisterende produktioner, der fremmer generationsskifter og bidrager til at sikre dansk produktion og danske arbejdspladser.
I den bevilgede projektansøgning for år 2020 var der kort beskrevet de aktiviteter, vi ønskede at bygge videre på i ansøgningen for år 2021. Nærværende projektansøgning for år 2021 uddyber disse aktiviteter og hvorledes, de bygger videre på den opnåede viden og etablerede samarbejder.
Projektaktiviteterne indeholder undervisningspakker med teoretisk og praktisk undervisning, der tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne med sigte på at kvalificere eleverne bedre til at etablere sig / producere til fremtidens marked. I samarbejde med en landbrugsskole udvikles og gennemføres et valgfag i økologi. Forløbet kan efterfølgende bruges som inspiration og model for andre skoler. ”Grønne inluencere” skal via sociale medier inspirere som markante rollemodeller, der kan tiltrække unge til primærerhvervet og uddannelserne for madprofessionelle. Cases omkring generationsskifte og nyetablering skal bidrage til at udvikle modeller og handlingsplaner for ’how to’. Slutteligt skal inspirations- og netværksarrangementer bringe næste generation af producenter i kontakt med væsentlige interessenter. Dels for at skabe netværk og dels for at belyse snitflader og samarbejdsrelationer.
Projektet skaber og formidler viden, sparring, rådgivning og netværk, der skal fremme vellykket etablering og generationsskifte. Alt sammen med fokus på bæredygtighed i relation til både natur, miljø, arbejdsliv og økonomi.
61. Det selvforsynende kvægbrug – via den innovative multiafgrøde – fuldfoder dyrket i et hug
Hovedformål: Rådgivning
Formålet er at sikre mælkeproducenter en klimaoptimeret foderproduktion, der øger bedriftens jordfrugtbarhed og biodiversitet. Formålet opnås ved at øge selvforsyningsgraden af foder hos kvægproducenter via innovative, bæredygtige multiafgrøder uden at gå på kompromis med foderkvaliteten. Projektet forløber over tre år, så dyrkning, høst og fodring kan følges over to vækstsæsoner hos fire mælkeproducenter og to planteavlere.
Som grundlag for at udarbejde nye artsrige og næringsfulde foderafgrøder indsamles der i AP1 viden fra bl.a. England og Irland, hvor man er langt på området. I samarbejde med landmænd, plante- og kvægbrugskonsulenter og frøfirmaer udvikles de innovative hovedafgrøder og udlæg, som kan sikre ejendommens selvforsyning. I AP2 undersøges afgrødernes udbytte, påvirkning af jordfrugtbarheden, humusopbygningen, samt påvirkningen af udvalgte mikro- og makroorganismer over og under jorden. Imens afgrødernes foderværdi og effekten på mælkeproduktionen analyseres i AP3. Dette sker efterhånden som de nye afgrøder tages i brug til fodring. Mælkeproducenterne, der deltager i afprøvninger, interviewes om deres erfaringer med de nye fodermidler, og der udarbejdes en driftsøkonomisk analyse. Derudover estimeres tiltagenes reduktionspotentiale ift. bedriftens klimaaftryk. Formidlingsindsatsen på tværs af AP1-3 sker løbende med basis i en udarbejdet kommunikationsplan, hvilket sikrer bred vidensdeling til både økologiske og konventionelle landbrug. Dette aktiveres bl.a. gennem en workshop i år 1 og demonstrationsdage i år 2 og 3. I år 1 sættes en konkurrence i gang, hvor missionen er at udvikle den mest intelligente og bæredygtige multiafgrøde til malkekvæg.
Effekterne er øgede udbytter på 15% og selvforsyning via de innovative multiafgrøder, som vil flytte demoværterne i rigtig retning i forhold til øget kulstoflagring og forbedret klimaregnskab. Samtidigt vil biodiversiteten øges med 20% over og under jorden, pga. afgrødens store artsrighed, og forbedre jordfrugtbarheden. Indholdet af mikronæringsstoffer og omega3 fedtsyrer i mælken forventes øget med 10%.
62. SORT it out – Styrk sortsudviklingen af klimavenlige, økologiske proteinafgrøder til konsum
Hovedformål: Rådgivning
Formålet er at styrke udbuddet af og kendskabet til velegnede sorter og arter af bælgplanter til humant konsum, til gavn for landmand og virksomheder, klima, bæredygtighed, og samfundsøkonomi. Målet er at afdække, finde og teste udbuddet af smagfulde sorter af bælgplanter, dyrkningsteste ukendte sorter på velegnede lokaliteter, samt optimere udbytte i kikærter, linser ved f.eks. samdyrkning med harve, rækkedyrkning eller lign.
I projektet får landmændene et overblik over, hvordan de kan finde udstyr og muligheder for separering af de samdyrkede afgrøder. For at sikre en rød tråd fra mark til mund, laves en bred funderet fokusgruppe af landmænd, rådgivere, forskere, fodservice og relevante virksomheder. Der samles sorter af de forskellige arter fra ind- og udland – både de nyeste fra forædlerne, gamle landsorter og sorter fra genbanker. I AP1 indsamles viden om velegnede sorter af nye og gamle ærte- og hestebønnesorter med god smag og konsistens. I AP2 findes de mest dyrkningsegnede og velsmagende sorter af kikært, linser og bønner tilpasset dansk klima, og deres udbytte optimeres ved samdyrkning med havre, radrensning eller lign. Barrierer som mangel på praksisnær viden om sortering af de samdyrkede afgrøder i AP2, løses med praksisnær vidensdeling om faciliteter, erfaring og teknik til sortering/afskalning. Den viden, der opsamles i projektet, videregives og formidles i AP4.
Det øgede udbud på/viden om min. 5-10 nye velsmagende og dyrkningsegnede sorter, af en bred vifte af bælgplanter, vil være med til at sikre bedre afsætningsmuligheder af vegetabilsk protein af højere kvalitet og med højere afregning til gavn for landmænd og virksomheder. Derudover vil det medvirke til at mindske det danske klimaaftryk. Optimeret udbytte i de nye proteinafgrøder og praksisnær viden/erfaringsudveksling vil være med til at øge lysten landmænd til produktionen af protein til human konsum.
63. Skovlandbrug som middel til klimatilpasning
Hovedformål: Rådgivning
Projektets formål er at øge landbrugets robusthed mod fremtidige klimaforandringer. Projektet vil afdække og formidle træer og buskes evne til at sikre fremtidens landbrugssystemer mod klimaforandringer.
Projektet er inddelt i tre arbejdspakker, som vil afdække og formidle vedplanters evne til at sikre fremtidens landbrugssystemer mod klimaforandringer.
Arbejdspakke 1 indeholder en kortlægning af skovlandbrug som klimatilpasningsmiddel gennem et review af eksisterende, videnskabelig litteratur. Træers effekt af samdyrkning med planteafgrøder undersøges i forhold til vandholdende- og vanddrænende evne og der identificeres udviklingsområder. Træers effekt i husdyrsystemer undersøges i forhold til temperaturregulering og løvbiomasse til fodring og der identificeres udviklingsområder. Fremtidsscenarier for klimaet i Danmark modelleres og kortlægges for at give landmænd et overblik over, hvilke påvirkninger klimaforandringerne vil medføre lokalt.
Arbejdspakke 2 indbefatter indsamling af praktiske erfaringer fra Danmark samt formidling af cases med landmænd, som aktivt bruger skovlandbrug som klimatilpasningsmiddel.
Arbejdspakke 3 omhandler netværksaktiviteter med henblik på formidling af projektets resultater, herunder udarbejdelse af informationsmateriale og formidling ved arrangementer.
Som følge af projektets resultater og formidlingsindsats forventes det, at et betydeligt antal landmænd vil integrere træer/buske i deres dyrkningssystem til gavn for deres produktioner og det lokale og globale klima. Et landbrugssystem, som tager udgangspunkt i skovlandbrug, vil i højere grad være modstandsdygtigt i forhold til udsving i klima, men på grund af den diversificerede produktion også i forhold til udsving i afsætning og produktion, hvilket vil styrke landbrugssektoren betragteligt.
64. Kraftige efterafgrøder
Hovedformål: Rådgivning
Formålet er at sikre, at efterafgrøderne får længst mulig vækstsæson, så de kan bidrage effektivt til øget bæredygtighed, kulstofopbygning og produktion til gavn for landmand, klima og samfund. Formålet med projektet opnås ved at etablere forsøg-/demoarealer, hvor effekten af tidlig høst og såning i storskala demonstreres og registreres, samt udvikle en model, der påviser og synliggør effekten. Der gennemføres en bred praksisnær formidlingsindsats. For at kunne demonstrere effekterne af tidlig høst, undersåning af efterafgrøde og deres effekt i forhold til efterafgrødens efterfølgende vækst, etableres tre forsøg-/demoarealer forskellige steder i landet. Her indsamles data og måles effekter, så disse kan formidles efterfølgende. I samarbejde med Field Sence indsamles vejrdata og beregnes graddage, som udvikles til en samlet model til synliggørelse af, hvor meget energi/vækst, der kan hentes ved en forlænget vækstsæson til efterafgrøden. Den udviklede model, markvandringerne samt analyserne fra marken med fokus på biomasseproduktion, ekstraopbygning af kulstof og kvælstof mm. indgår i praksisnær formidling, der sikrer øget kendskabsgrad blandt landmænd om virkemidler, der optimerer efterafgrøden og dens produktion.
Optimale og produktive efterafgrøder hvert år vil være en klimamæssig, bæredygtighedsmæssig og økonomisk gevinst for landmand og samfund. Effekten af en længere vækstsæson som følge af tidlig høst og udnyttelse af længere vækstdage vil forøge biomassen min. 20% og dermed øge kulstofopbygning og binding af nærringstoffer. Den udviklede model skal være med til effektivt at synliggøre og øge kendskabsgraden til virkemidler, der sikrer optimale efterafgrøder.
65. Kompost - recirkuleret næring og kulstof til jord og afgrøder
Hovedformål: Rådgivning
Formålet er at øge bæredygtighed og udbytterne i planteavl gennem en bedre og sikker udnyttelse af kompost fra haveparkaffald og anden recirkuleret biomasse. Målet med projektet er at målrette og optimere udvikling og anvendelse af kvalitetskompost med fokus på gødningsværdi og renhed, og forbedre jordfrugtbarhed ved at anvende komposterbare restbiomasser i planteavlen.
Kompost baseret på havepark-affald, og restbiomasse fra by, virksomheder og landbrug, er en vital næringsstof- og kulstofressource, der ikke udnyttes i tilstrækkelig grad i planteproduktionen i dag. Selvom indholdet af organisk stof og næringsstofpuljerne i landbrugsjord visse steder nærmer sig et kritisk lavt niveau.
Projektet understøtter en øget anvendelse af kompostressourcen i landbruget, hvilket kræver en kontinuerlig indsats med udvikling, formidling og implementering. Projektet udvikler, sammensætter, fremstiller og gennemfører forsøg med højkvalitets kompost på bedrift og jordtyper med forskellige behov ift. at tildele og øge næringsstof- og kulstofpuljerne. Projektet undersøger og kortlægger desuden omfang og mulighed for reducere og eliminere pesticid og plast i komposten. Ud fra markforsøg og analyser udgives vejledninger, faglige artikler om effekten af anvendelsen af de forskellige typer af næringsoptimeret kompost, gødningsvirkning, effekt på jordens mikroliv, evne til at mobilisere plantetilgængelige næringsstoffer etc. Desuden udarbejdes en lønsomhedsanalyse af den økonomiske værdi af forskellige komposttyper på de forskellige arealer. Der gennemføres mark- og temadage målrettet landmænd og konsulenter med fokus på praktisk anvendelse og med formidling af resultater, bedste praksis, indlæg fra projektdeltagerne og eksterne videnspersoner fra ind- og udland.
Projektets forventede effekter er øget udbytte i både konventionel og økologisk planteavl ved at øge jordens kulstof og næringsstofpuljer, og at opfylde målsætningen om en mere bæredygtig og klimaneutral fødevareproduktion.
66. Omlægningsbehov og parathed
Hovedformål: Rådgivning
Formålet med projektet er at sikre balance i det økologiske marked, gennem en præcis formidling af omlægningsbehovet til såvel potentielle omlæggere som til eksisterende økologer.
Projektets aktiviteter:
Kortlægning af den igangværende omlægning, herunder specifikation af omlægningen fordelt på råvaretyper og forventede mængder, gennem en systematisk kontakt til de mange landbrug der er under omlægning. Kortlægning og specifikation af det fortsatte omlægningsbehov, under hensyntagen til både markedsudvikling og den igangværende omlægning til økologi. Formidling af markedets reelle behov for økologiske råvarer indenfor de kommende år, og herunder behovet for yderligere omlægning de kommende år, specificeret på de væsentligste produktionsgrene og råvaretyper.
Projektet bidrager til at skabe balance mellem udbuddet og markedet for økologiske fødevarer, så forbrugere og professionelle køkkener kan få de økologiske varer, der efterspørges, i de mængder og kvaliteter der forventes, skabe og understøtte en markedsdrevet vækst, hvor beslutninger om omlægning i landbruget kan træffes på et oplyst grundlag samt åbne for nye vækst- og markedsmuligheder for landbruget specifikt og for fødevareerhvervet generelt.
67. Ren Recirkulering – madaffald til kvalitetsgødning
Hovedformål: Rådgivning
Projektets formål er at sikre rene næringsstoffer fra recirkuleret madaffald, og herved øge effektivitet og bæredygtighed i økologisk og konventionel planteavl, uden at gå på kompromis med gødningskvalitet eller jordfrugtbarhed. Projektets mål er at optimere tilgængelighed og kvalitet/renhed af den recirkulerede gødning og undersøge potentielle negative konsekvenser (og eliminere disse) ved udbringning af recirkuleret madaffald på landbrugsjord.
Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Økologisk Landsforening og SEGES Økologi innovation. Projektets aktiviteter understøtter, at gødning, der produceres af affald, har en renhed og kvalitet (fri for plast, tungmetaller mv.), der ikke påvirker jordfrugtbarheden og lever op til de høje standarder, som forventes af både landmænd og forbrugere. Ligeledes understøttes, at næringsstofressourcer fra madaffald at næringsstofressourcer fra madaffald håndteres så den reelt er tilgængelig i den økologiske planteproduktion.
Projektet sikrer grundlaget for, at næringsressourcen fra madaffald i praksis er tilgængelig i mængder og kvalitet, der gør det attraktivt at anvende i både økologisk og konventionel planteavl. Projektet kortlægger kilder og minimerer forurening af plast og tungmetaller i gødningen og jorden ved at gennemføre et stort analyse- og forsøgsarbejde af forureningskilder og effekt på jord og jordlivet fra tildeling af forskellige recirkulerede gødningskilder. Der indsamles praktisk erfaring fra kontrolleret indsamling af madaffald af høj kvalitet fra storkøkkener (fri for plast og andre uønskede stoffer) - disse erfaringerne formildes med henblik på at øge kvalitet i offentlige affaldshåndtering.
Projektets effekter er øget bæredygtighed, udvikling og lønsomhed i økologisk og konventionel jordproduktsproduktion, gennem større og men ikke mindst sikker recirkulering af at næringsstofressourcer fra madaffald. Det bidrager til øget ressourceudnyttelse og mindre klimapåvirkning i planteproduktionen generelt og øger produktivitet i økologisk fødevareproduktion.
68. Økologisk vækst og udvikling i detail
Hovedformål: Afsætningsfremme
Projektets formål er at skabe nye vækst- og markedsmuligheder for landbruget og fødevarevirksomhederne gennem en styrkelse af den økologiske afsætning i detailhandlen.
Aktiviteter:
· Strategisk indsats overfor detailhandlen skal skabe større fokus på højværdiprodukter.
· Skabe markedsvækst gennem udvikling af de økologiske fødevaresortimenter i detailhandlen.
· Skabe markedsvækst gennem større synlighed af de økologiske varer i butikkerne.
· Skabe markedsvækst for højkvalitetsvarer gennem kampagner for økologiske varer, der gennemføres i tæt samarbejde med detailkæderne.
· Indsamle og formidle eksempler på best practice indenfor sortiment, synlighed og kampagner, og sammen med detailkæder m.fl. definerer indsatserne i fremtidens økologi.
· Tilvejebringe og formidle ny viden, der skaber nye vækst og markedsmuligheder til hele fødevareerhvervet (bl.a. landmænd, virksomheder og til fødevareerhvervet i øvrigt).
Effekter: Projektet skal bidrage til at skabe en vækst i detailomsætningen af økologiske varer på 15% i 2021, svarende til en vækst på 2,4 mia. kr., således, at den økologiske omsætning i dagligvarehandlen (incl. onlinehandel) kommer op på ca. 18,5 mia. kr. i 2021.
69. Vækst og udvikling i Foodservice
Hovedformål: Afsætningsfremme
Projektets formål er at skabe øget fokus på og udvikling af bæredygtighed i offentlige og private professionelle køkkener samt skabe øget tilgængelighed af økologiske produkter. Projektets formål er også at skabe nye vækst- og markedsmuligheder for landbruget og fødevarevirksomhederne ved at styrke den økologiske afsætning.
Projektets aktiviteter henvender sig bredt til målgrupperne i foodservicebranchen, både de private og offentlige professionelle køkkener. Projektet deles op i fire indsatser:
· Budskaber, holdninger, strategi og debat: økologi er ikke bare økologi
· Det økologiske sortiment: når tilgængelighed og kvalitet betyder noget
· Udvidet ambassadørkops med klare holdninger: erfaringer og holdninger deles
· Stafetnetværk med klare økologiske budskaber fra Nordjylland til København: en fortælling om det fællesskab, der arbejder for et bæredygtigt Danmark
Effekterne af projektet er at flere professionelle køkkener efterspørger økologiske varer, hvilket på sigt vil øge omsætningen af økologiske fødevarer i foodservicebranchen. Projektet bidrager således til en vækst i foodserviceomsætningen af økologiske varer på 10-15% i 2021.
70. Styrke afsætningen af klimavenlige økologiske proteinafgrøder til konsum
Hovedformål: Afsætningsfremme
Projektets formål er at styrke afsætningen af økologiske proteinafgrøder til konsum, med et fokus på de afgrøder, der kan dyrkes lokalt, således at man både får
(1) en klimagevinst ved at erstatte animalske proteiner med plantebaserede proteiner og samtidig
(2) en klimagevinst ved at proteinafgrøderne kan dyrkes lokalt. Projektets aktiviteter er:
Indsats 1: Skabe et større UDBUD af økologiske produkter baseret på lokalt dyrkede proteinafgrøder
· 1A Workshops med formidling af viden om sorter og inspiration til produktudvikling
· 1B Etablere samarbejder langs forsyningskæden for at løse fælles udfordringer
· 1C Etablere genveje i forsyningskæderne, for at få et større udbud af sorter på markedet.
Indsats 2: Stimulere DISTRIBUTION indenfor både foodservice, detail og online.
·-2A Information til køkkenprofessionelle om klimavenlige proteinafgrøder og inspiration til anvendelse af disse.
· 2B Informere indkøbere om klimavenlige proteinafgrøder og skitsere markedspotentialet for disse.
· 2C Informere online aktører om klimavenlige proteinafgrøder – herunder potentialet gennem mindre partier.
Indsats 3: FORMIDLING om (og iscenesættelse af) økologiske proteinafgrøder til klimavenlig konsum overfor køkkenprofessionelle, meningsdannere og andre firstmovers på fødevareområdet.
· 3A Formidling overfor målgruppen ved Madens Folkemøde, Food-Expo, Copenhagen Cooking
· 3B Formidling overfor nøgleaktører gennem smagninger i kombination med indlæg om klimavenlige måltider.
· 3C Formidling overfor handelsfagpressen og overfor fagpresse målrettet køkkenprofessionelle
· 3D Formidling overfor Firstmovers gennem PR-indsats overfor madpublicister.
Projektets effekter er øget produktion og afsætning af økologiske proteinafgrøder til konsum gennem en samtidighed af indsatser langs forsyningskæden. Projektet bidrager til indfrielse af nye markedsmuligheder og forsat økologisk vækst. Projektet skaber et større udbud af klimavenlige råvarer, og dermed en større palette af muligheder for at skabe klimavenlige måltider i både storkøkkener og private husholdninger.
71. Høst, tørring og kvalitet af økologisk korn
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektets formål er at sikre højere kvalitet af brødkorn, så en mindre mængde korn kasseres og højere afregning opnås, samt at afdække nye muligheder for møllernes anvendelse af korn med lavt faldtal til kvalitetsbrød til gavn for landmænd, møllerne og forbrugere.
Projektet har fire arbejdspakker, der omfatter vidensopsamling, afprøvning og udvikling af støtteværktøj mhp. at udvide og udbrede viden om faldtallets udvikling i økologisk kvalitetsbrødkorn. Arbejdspakkerne fokuserer på opsamling og praktisk anvendelse af viden om betydelige kvalitetsparametre i brødkornet for at sikre højest mulig kvalitet i slutproduktet. Flere relevante aktører på området inddrages i arbejdspakkerne, herunder professionel ekspertise inden for planteavl, kvalitetsvurdering, dataregistrering, udvikling af varslingssystemer og planteforædling. Tværfagligheden i projektets arbejde er væsentlig, da faldtallet er komplekst og påvirkes af mange faktorer, bl.a. jordtype, klima, høst og lagring. Der gennemføres afprøvninger af brødkorn i økologiske dyrkningssystemer og opsamles data med betydning for faldtallets udvikling. I tværfagligt samarbejde med relevante faglige kompetencer udvikles en prototype på en APP, der kan varsle om optimalt høsttidspunkt og vejlede i køling og tørring under lagring. Desuden gennemføres laboratorietests og bageprøver mhp. at afprøve, om brødkorn med lavt faldtal, som tidligere er blevet kasseret, kan anvendes til bagning, hvis gluten-indekset er højt, eller hvis kornet kan varmes på bageriet, inden det males, så faldtallet hæves. Projektets viden og resultater formidles bl.a. i en vejledning i tørring og lagring af brødkorn samt i faglige artikler og demonstrationer.
Projektets effekter er en mindre mængde kasseret brødkorn og en markant forbedring af bagekvaliteten. Det betyder, at der kan leveres mere højkvalitetsbagekorn fra danske økologiske producenter, hvilket nedsætter behovet for at importere brødkorn med positive effekter for samfundsøkonomien og klimaet til følge.
72. Økologisk Sortsudvikling II – med anvendelse af genomisk selektion (ØkoSort ll)
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektets formål er at fremme udbuddet af velegnet økologisk udsæd ved udvikling af sorter af vårbyg, vår- og vinterhvede samt linser og hestebønner, der er specifikt tilpassede økologiske dyrkningsforhold og markedsvilkår. Til dette udvikles en økologisk model for genomisk selelektion til forædling af sorter.
Projektets deltagere er Nordic Seed, Agrologica og Økologisk Landsforening og består af fire arbejdspakker (AP), der på forskellige vis omfatter forædling mod sunde og konkurrencestærke sorter af hvede, byg og proteinafgrøder: Dyrkning, screening, registrering af egenskaber og analyser.
Der indgår en selvstændig arbejdspakke med genomisk selektion, som arbejder på tværs af arbejdspakker og projektdeltagere.
I AP1 undersøges egenskaber og potentiale af 100 økologiske kandidatsorter af vår- og vinterhvede i ind- og udland. I AP2 fokuseres der på 100 økologiske kandidatsorter af vårbyg.
I AP3 arbejdes på samme måde med hestebønner og linser, mens der samtidigt opstartes et forædlingsprogram for 75 forskellige vår- og vinterlinsesorter.
I AP4 undersøges potentialet for kortlægning og genomisk udvælgelse af egenskaber, som er relevante ved økologisk dyrkning. Aktiviteterne omfatter, at der hvert år i tre år udvælges 100 linjer af brødhvedesorter og 100 linjer af vårbyg til analyser af den underliggende genomiske struktur for bl.a. udbyttepotentiale og sygdomsresistens. Samtidigt bruges denne viden og erfaring i udviklingen af den genomiske model. Linjerne vil blive dyrket i økologiske markparceller, hvor udbytte, sygdomsangrebsprofil, relevante fysiologiske træk for økologisk avl som tidlig buskning, bladdækning og stråstyrke registreres. Nye sorter vil blive anmeldt til brug og testet i landsforsøgene.
Den forventede økonomiske effekt er 10% øget udbytte, svarende til 80 mio. kr. årligt på det nuværende økologiske areal. Samtidig bidrager projektet til at minimere næringsstofoverskud, mindske klimapåvirkningen og øge den bæredygtige ressourceudnyttelse samt fødevaresikkerheden.
73. Increasing genetic diversity and resilience in organic wheat production (DIVERSILIENCE); Øget genetisk diversitet og resiliens i økologisk hvedeproduktion.
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektet udvikler nye typer økologisk såsæd, baseret på økologisk forædlede sorter og økologisk heterogent forædlingsmateriale. EU-forordningen for økologisk landbrug 2021 introducerer disse nye typer såsæd. Udvikling og udbredelse heraf kræver, at forretningsmæssige og planteforædlingsrelaterede udfordringer løses, hvorfor også nye planteforædlingsværktøjer og et nyt såsædssystem udvikles.
Såsædssystemet udvikles ved at nedsætte en tænketank, som undersøger markedsmuligheder for nye typer såsæd og forskellige økonomiske modeller for et nyt såsædssystem. Der vælges en model til videre udvikling. Deltagere i etableringen af såsædssystemet udvikler forretningsplaner, udkast til organisering og aftaler mellem såsædssystemets forskellige enheder samt et IT-system til at administrere og styre fysisk og økonomisk flow. Nye forædlingsteknikker udvikles. Der opbygges modeller for dynamikker mellem grad af heterogent plantemateriale og udviklingen af stinkbrand-angreb. Anvendelige resistensgener over for stinkbrand skal testes. Her benyttes Near Isogenic Lines (NIR), der dog først færdigudvikles som værktøj. Der udvikles genetiske markører for resistensgener. Disse resistensgener skal implementeres i de linjer af planteforædlingsmateriale, der skal indgå i den heterogene økologiske såsæd. Virulente racer for stinkbrand opbygges og benyttes i forædlingsarbejdet. Den nye såsæd og såsædssystemet testes. Landmænd inviteres årligt til at give input til, hvordan blandinger skal sammensættes, og til at teste såsæden ved at udså, følge og høste den. Samtidig benyttes og testes såsædssystemet ved at håndtere såsæden fysisk og økonomisk.
På kort sigt er effekterne reduceret pesticidforbrug i opformering af økologisk såsæd, forbedret udnyttelse af næringsstoffer og derved øgede udbytter ved lav næringsstoftilførsel, samt øget robusthed over for bl.a. ukrudt, sygdomme og klimaforandringer. Effekter på længere sigt er, at der etableres nye rammer for kommercialisering af oparbejdet biologisk viden, plantegenetik og patologi samt nye forretningsmuligheder og arbejdspladser inden for økologisk planteforædling, landbrug, mølleri samt bageri.