SEGES har i 2021 fået bevilliget tilskud for i alt 101.232 t.kr. fordelt på 59 projekter.
Se desuden oplysninger om nogle af de støttede projekter på SEGES' egen hjemmeside.
Tilskuddet fordeler sig på følgende projekter.
1. Hæv værdien af kornproduktionen
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet med projektet er at skabe en merværdi for dansk kornproduktion, samtidig med, at klima- og miljøpåvirkningerne pr. produceret enhed reduceres. Projektets mål er at øge udbytte og kvalitet i danskproduceret korn. Det opnås ved at adressere en række emner på nye måder, hvor der arbejdes med sorternes genetik og markens rumlige variation samt fosforforsyningen.
Aktiviteter: Projektet indeholder fem arbejdspakker (AP). I AP1 undersøges vinterhvedesorternes dyrkningsegenskaber ved forskellige såteknikker og såtidspunkter, samt deres evne til at producere protein ved forskellige kvælstofniveauer. I foderrug undersøges gødningsstrategier til maksimering af udbytte og protein. Desuden afdækkes den optimale anvendelse af efterafgrøder for at maksimere udbyttet i den efterfølgende vårbyg. I AP2 undersøges jorde med skjult fosformangel, dvs. fosformangel man ikke umiddelbart kan forudsige ud fra analyser af jorden. Målet er at forudse på hvilke arealer kornafgrøder kan have gavn af en startgødskning med fosfor. I AP3 udnyttes den stigende mængde af satellitdata, der er til rådighed til at forudse markvariation i protein indhold og udbytte før høst, for at kunne målrette kvælstofgødskning i marken og dermed øge værdien af produktionen. I AP4 måles kvælstofudvaskningen i et sædskifte, og mulighederne for at mindske kvælstofudvaskningen med bl.a. efterafgrøder afdækkes. I AP5 sættes projektets resultater i relation til miljøreguleringen i en række Nordeuropæiske lande. Der planlægges afholdt en international workshop, hvor miljøreguleringen diskuteres.
Ca. 60 % af projektets aktiviteter, fokuserer på proteinproduktion i korndyrkningen. Det forventes at effekten af projektet vil være en reduktion i CO2-udledningen på 10.000 t CO2, samt en forøgelse på 50 kg protein pr. ha, hvilket svarer til 25.000 ton ekstra protein på hvedearealet alene. En anden væsentlig effekt af projektet er større udbytter på jorde med skjult fosformangel, og en mere målrettet fosforgødskning.
2. Optimerede afgrøder til fremtidens effektive og klimavenlige landbrug
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet med projektet er at øge dansk landbrugs produktivitet, og mindske påvirkningen af klima og miljø. Det opnås ved at øge afgrødernes næringsstofudnyttelse, og produktivitet pr. arealenhed, og derved reducere klimaaftrykket pr. produceret enhed. Målet er at identificere generne bag den genetiske variation i korn, græs, kartofler og hestebønner for hurtig rodvækst umiddelbart efter såning, for dyb rodvækst i vækstsæsonen, og for proteinudbytte i korn.
Projektet er 3-årigt, og blev startet op i 2020. Projektets aktiviteter er opdelt i 3 arbejdspakker.
I arbejdspakke 1 blev den dybe rodvækst i 2020 undersøgt i græs og vinterhvede i Radimax-anlægget og i markforsøg med vinterhvede. I 2021 fortsættes både radimax-forsøgene og markforsøgene, og udvides med markforsøg med græs. I arbejdspakke 2 er den hurtige rodvækst undersøgt i vårbyg og hestebønner i 2020 med henholdsvis rodbokse og rodrør. I 2021 skal den hurtige rodvækst kvantificeres for græs ved at screene udvalgte græssorter i rodrør. I arbejdspakke 3 blev der i 2020 opformeret krydsningspopulationer med det formål at udvikle sorter med både højt proteinindhold og udbytte. Populationerne skal i 2021 testes i markforsøg.
Projektet undersøger således sorternes egenskaber, herunder rodvækst og proteinindhold. Informationen bliver formidlet til en årlig workshop med forædlerne, og forædlerne implementerer informationen i forædlingen. Herudover genotypes sorterne, og den genetiske information bruges til en hurtigere og mere målrettet forædlingsproces mod sorter med højt proteinindhold og tørkerobuste sorter. Projektet vil bidrage med forbedret udnyttelse af næringsstoffer og vil reducere næringsstoftabet til vandmiljøet. De robuste sorter med både højt udbytte og proteinindhold vil ligeledes forbedre primærproduktionens bruttoindkomst med omkring 500 mill. kroner.
3. Bæredygtig majsdyrkning
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektets formål er at gøre grovfoderproduktionen af majs både miljø- og klimamæssigt samt økonomisk mere bæredygtig. Projektets mål er at udvikle nye og optimere eksisterende dyrkningspraksisser og -systemer for majs i forhold til at sænke det miljø- og klimamæssige aftryk, under samtidig optimering af produktionsøkonomien.
Projektet består overordnet af to typer aktiviteter, som i samspil leder frem mod opfyldelsen af formålet. I den ene type arbejdes der bredt med udvikling og optimering af en række aspekter af dyrknings- og managementpraksis. I den anden type er der fokus på at dokumentere miljøeffekten, ved måling af kvælstofudledningen, af nogle af de mest effektfulde nyere dyrkningstiltag, for en mere miljømæssigt skånsom majsproduktion. I førstnævnte type gennemføres markforsøg med optimal teknik for placering af gylle – herunder placeringssted, gyllemængde og -type samt udbringningsteknik; effekten af afgasset gylle, som er stærkt stigende i anvendelse; bedste type af efterafgrøde i samspil med jordens kvælstofniveau; forbedret teknik til ukrudtsbekæmpelse med brændere i økologisk dyrkning; optimering af høsttidspunkt i nye majstyper; samt videreudvikling af beslutningsstøtteværktøjer for optimalt høsttidspunkt. Aktiviteterne omkring dokumentation af miljømæssig effekt af dyrkningstiltag centreres omkring tre forsøg. Arealerne vælges, så resultaterne samlet repræsenterer de kvælstofniveauer, som findes i grovfodersædskifter. Der indgår tiltag omkring optimering af efterafgrøder, placering af gylle som startgødning, og anvendelse af nitrifikationshæmmere i både gylle og kløvergræs før omlægning.
Effekten er en mindre udvaskning af kvælstof fra landbruget til havmiljøet og en mindre emission af lattergas til atmosfæren. Desuden at majs kan fastholdes i alle egne af landet, hvilket på den enkelte bedrift kan betyde 1.400 kr. pr. ko svarende til 5.000 kr. pr. ha majs som følge af primært færre maskinomkostninger og større mælkeydelse. Dertil kan forbedring af management samt tiltag med placeret gylle, placering af mindre mængder fosfor i såsporet og behandling af kløvergræs med nitrifikationshæmmer før omlægning til majs give en gevinst på 1600 kr. pr. ha majs.
4. Helhedsorienteret vandmiljøindsats
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektets formål er at sikre en konkurrencedygtig og bæredygtig landbrugsproduktion ved at udvikle metoder og koncepter til en målrettet vandmiljøindsats og lokalt baseret helhedsoptimering. Målet er, gennem analyser og pilotprojekter på bedriftsniveau og oplandsniveau, at give landmænd med forskellige bedriftstyper beslutningsgrundlag for valg af virkemidler på og uden for dyrkningsfladen.
En række af de mest centrale muligheder for at reducere kvælstofudvaskningen vil blive analyseret. Herunder vil der blive set på de særlige udfordringer for økologiske bedrifter. Der vil blive gennemført analyser for valg af virkemidler i forbindelse med implementeringen af de målrettede efterafgrødekrav. Der arbejdes videre med udvikling af en algoritme i forhold til at give forslag til den økonomisk bedste kombination af virkemidler. Der udvikles et koncept for helhedsplanlægning, hvor der i højere grad end hidtil findes synergi mellem virkemidler. Der vil blive foretaget en økonomisk konsekvensvurdering af reguleringen efter 2021, herunder økonomisk optimeret samspil mellem den målrettede kvælstofindsats på dyrkningsfladen og den kollektive kvælstofindsats i hvert enkelt kystvandopland. Næringsstoftransporter, som bl.a. bruges som input til vurdering af tilstanden i kystnære vandområder, vil blive opgjort. Der udarbejdes koncepter for den direkte implementering af virkemidler hos landmænd i deloplande med specielt fokus på synergier ved samarbejde. Der lægges i projektet stor vægt på kommunikation til specielt landmænd og konsulenter, men også til andre interessenter.
Projektet forventes at få væsentlig indflydelse på landmænds placering og valg af virkemidler og sædskifter. Det forventes, at op til 70 pct. af landbrugsarealet i større eller mindre grad vil få gavn af dette projekts resultater allerede fra 2021 i form af et optimeret økonomiresultat som følge af optimeret valg af placering af virkemidler og sædskifter.
5. Lær af verdens største forsøgsareal
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at forbedre landmandens indtjening ved at skabe værdi af de store mængder data, som landmanden selv og resten af landbrugserhvervet producerer. Målet er at indsamle data fra de forskellige kilder og via statistiske metoder finde nye sammenhænge mellem dyrkningsinput og -output, som direkte kan fremme udbytte og kvalitet i den enkelte mark.
Dansk landbrug står overfor nye muligheder for at skabe værdi ud af data og levere på udvalgte klimamålsætninger. Ved at anvende hele Danmark som forsøgsareal, kan performance, robusthed over for miljø/klima og effekt af timing og management undersøges i bl.a. græsblandinger samt majs- og hvedesorter. Ud fra nye udbytte- og kvalitetsdata produceres beregningsmetoder for kvælstofeffektivitet og -overskud fra henholdsvis handels- og husdyrgødning, hvilket understøttes af statistiske analyser som formidles i vejledninger m.m.
Den nye udbytteprognose i vinterhvede udbygges med data fra flere vækstsæsoner og jordtyper, så nøjagtigheden af prædiktionen kommer ned på et niveau, hvor landmanden kan regulere kvælstoftildelingen på marken i indeværende år. State-of-art indenfor udbytteforudsigelse undersøges i et litteraturstudie, og den danske udbytteprognose testes sammen med andre relevante modeller på danske marker. Derudover genereres et fuldmagtsstyringssystem målrettet landmænd, så de nemt kan kontrollere, hvem der har adgang til deres data. Der oprettes et netværk, så aktører i landbrugsværdikæden inddrages i værdiskabelsen af landbrugets data. Dertil indhentes ny, relevant viden fra ind- og udlandet gennem workshops og studietur.
Projektet vil effektivisere planteproduktionen ved at levere ny viden og anbefalinger målrettet tilpasning af sortsvalg, gødnings- og dyrkningsstrategi til de varierende forhold som findes på tværs af geografi, jordtype og vejrforhold. Samlet set vil projektet føre til en reduceret klimabelastning på ca. 21.000 tons CO2-ækv svarende til 26 kg CO2 pr. ha årligt.
6. Sund jord – en investering i dyrkningssikkerhed og udbytte
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at forbedre landbrugets produktivitet og økonomi og samtidig udøve positiv effekt på klima og miljø. Målet er at forbedre jordens frugtbarhed, gennem tiltag til at øge jordens kulstofindhold og begrænse jordbearbejdning og skadelig jordpakning. Endvidere sammensættes funktionelle efterafgrøder, som alle har jordforbedrende formål.
Aktiviteterne er inddelt i 6 arbejdspakker, som hver især indeholder væsentlige emner til at fremme en sundere dyrkningsjord. I 2021 samles op på alle projektets resultater. Der indgår jordpaknings- og jordbearbejdningsforsøg med relevante feltstudier og udbyttemålinger, test af nye analysemetoder og implementering af rådgivning om diagnosticering af jord og forbedringstiltag, målrettet såvel konventionelle som økologiske landmænd. I 2021 afholdes Danmarksmesterskab i frugtbar jord, hvor gennemførte tiltag til forbedringer vurderes ved deltagende landmænd. Der indgår desuden sammensætning og demonstrationer af efterafgrøder med funktioner målrettet jordens frugtbarhed, dvs. øget kulstoflagring, biologisk jordløsning og stor diversitet. Endelig indsamles viden om dyrkningssystemet Conservation Agriculture, og der måles for effekter på N-udvaskningen ligesom, der indsamles og formidles viden om opbygning af jordens frugtbarhed fra ind- og udland.
Effekter: Forbedret jordfrugtbarhed og reducerede pakningsskader mindsker udfordringerne med manglende vandholdende og -ledende evne, som vil øge dyrkningssikkerheden, mindske tabet af hjælpestoffer og på sigt øge udbytterne med 2-8 %.
7. Mod en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at frembringe et forbedret beslutningsgrundlag til landmænd og rådgivere for at kunne træffe de
bedste og mest bæredygtige valg ved bekæmpelse af ukrudt og skadevoldere. Målet er gennem forsøgsarbejde at finde og demonstrere løsninger til behovsbestemt plantebeskyttelse, som er bæredygtige med hensyn til effekt, økonomi og resistensforebyggelse samt at skabe grundlag for at udnytte nye teknologier til mere præcis bestemmelse af bekæmpelsesbehov ved angreb af svampe.
I 2021 afsluttes en række to- og treårige forsøgsserier, der gennemføres for at udvikle metoderne til plantebeskyttelse med henblik på at mindske afhængigheden af kemiske plantebeskyttelsesmidler i landbruget. Projektets arbejdspakker omhandler henholdsvis ukrudt, svampe og skadedyr, vækstregulering samt udvikling af en bedre kortlægning af bekæmpelsesbehov. Der søges sidste år af et treårigt projekt således, at der kan opnås resultater for flere år med forskellige vejrforhold og vækstbetingelser. Græsukrudt og imødegåelse af såkaldt ALS-resistens er i særligt fokus i ukrudtsforsøgene. I forsøg med svampe og skadedyr er der fokus på at udnytte og validere muligheder for at udnytte vejrdata, modeller til bestemmelse af bekæmpelsesbehov samt skadetærskler. Et beslutningsstøtteværktøj med udgangspunkt i reflektans målt med satellit udviklet i 2018 til vækstregulering valideres ved at teste modellen i en serie On-farxmforsøg. Endelig indsamles fotos fra forsøgsparceller til anvendelse ved effektmåling i ukrudtsforsøg, som er en nyudvikling af bedømmelsesmetoderne.
Effekten af projektet er, at landmanden og rådgiveren får et forbedret beslutningsgrundlag for at træffe valg ved bekæmpelse af ukrudt og skadevoldere samt vækstregulering. Det forventes at resultere i et færre antal sprøjtninger og dermed på mellemlangt sigte mindske udviklingen af pesticidresistens samt reducere omkostninger til plantebeskyttelsesmidler.
8. Optimale næringsstofstrategier for handelsgødning
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at øge landmandens økonomiske afkast ved gødskning og samtidig mindske gødskningens miljøpåvirkning inden for de landbrugs- og miljømæssige rammevilkår. Målet er udvikling af nye og forbedrede uvildige gødskningsstrategier for en række almindelige danske landbrugsafgrøder. Herunder at fastsætte optimale kvælstofmængder og udarbejde et forbedret grundlag for kvælstofnormer.
I projektet vil der blive gennemført et litteraturstudie for at undersøge effektivitet og optagelseshastighed af de forskellige kvælstoftyper. Dette sammenholdes med data opnået i dette projekts markforsøg. Der gennemføres ca. 60 markforsøg efter 12-14 forskellige forsøgsplaner i 7-8 forskellige afgrøder til afdækning af optimale gødskningsstrategier og mængder i disse afgrøder. I en del af forsøgene skal udviklingen af afgrøden følges nøje med hjælp af optagelser foretaget med et dronebåret, multispektralt kamera og med målinger fra jorden med forskellige afgrødesensorer for at kunne fastslå sammenhængen mellem afgrødeudvikling, høstudbytte og næringsstofbehov. Projektet har effekt på både landmandens økonomi og på miljøpåvirkningen. Ved at følge uvildige, fagligt velfunderede gødningsstrategier kan landmanden sikre, at det økonomiske udbytte er i top samtidig med at miljøpåvirkningen minimeres. For hvert kg kvælstof, som udnyttelsen forbedres med, vil høstudbyttet øges med f.eks. 10-15 kg korn, og kvælstofudvaskningen vil falde med ca. 0,2 kg. Samlet set forventes det, at dækningsbidraget på bedriften kan øges med godt 100 kr. pr. ha.
9. Videreudvikling og optimering af målrettede dræn- og lavbundsvirkemidler
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at muliggøre en realisering af det uudnyttede kvælstofpotentiale på 7.500 ton N pr. år ved nye eller optimerede dræn- og lavbundsvirkemidler samt at kvantificere den afledte fosforeffekt. Målet er at udvikle og dokumentere NP-effekten af nye og optimerede dræn- og lavbundsvirkemidler, herunder kortlægge det nationale potentiale samt udvikle og demonstrere nyt rådgivningsværktøj.
Aktiviteter: (i) Videreudvikle koncepter for omkostningseffektive drænvirkemidler via et stærkt tværdisciplinært innovationsnetværk der inddrager nationale og internationale aktører, (ii) feltmonitering af fem N- og P-drænvirkemidler etableret i regi af ”Innovationsplatform for drænvirkemidler 2019”, (iii) forbedre implementeringsgrundlaget for den målrettede drænvirkemiddelsindsats, (iv) udvikle vejledning og rådgivningsværktøj til afbrudte dræn som nyt dræn-/lavbundsvirkemiddel, (v) og evaluere strategi til vurdering af risiko for P-tab ved vådområdeprojekter samt konkretisere forslag til tiltag, der kan minimere risikoen for tab af P ved realisering af vådområdeprojekter.
Effekter: Øge kvælstofeffekten af den nationale mini-vådområde indsats fra 900 til 1.800 ton N pr. år ved udgangen af 2021. Med udgangen af 2023 vil projektet bidrage til en realisering af det fulde potentiale på 7.500 ton N pr. år, samt en kvantificering af afledte effekter på fosfor og drivhusgasemissioner.
10. Prognoser for vurdering af bedriftens fremtidige økonomiske situation
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at give landmanden en række velkvalificerede bud på, hvordan bedriftens resultat vil udvikle sig i forskellige scenarier, som kan danne grundlag for prioritering af de mest rentable aktiviteter. Målet er en prototype på et prognoseværktøj, som landmanden kan anvende i en beslutningssituation. Prognoseværktøjet vil indeholde en række forskellige relevante scenarier baseret på bedriftens aktuelle resultater.
Der udvikles og afprøves en prototype på et prognoseværktøj, som skal give landmanden mulighed for at vurdere de fremtidige økonomiske konsekvenser i en beslutningssituation, hvor der er flere alternative løsninger i spil. Prototypen vil fx kunne anvendes, når landmanden – med udgangspunkt i de konkrete resultater og aktuel status – skal vurdere, om der skal ske korrigerende indsatser i fx produktionen eller på omkostningssiden. Det sker med udgangspunkt i en række forskellige beslutningsscenarier, der afdækkes i samarbejde med en gruppe af landmænd. For hvert beslutningsscenarie beskrives behovet for data, og der foretages en kvalificering af det eksisterende datagrundlag med henblik på at udvikle en prognosemodel for det pågældende scenarie. Baseret på bedriftens egne og andre bedrifters datasæt udvikles prototypen, som skal give landmanden en række forslag til, hvad der kommer til at ske fremadrettet, og hvordan det vil påvirke bedriftens resultat. Forslagene vil tage udgangspunkt i bedriftens muligheder og i forventningerne til udviklingen i fx priser på både kort og langt sigt. Modellen anvender avancerede matematiske modeller og kunstig intelligens, og derfor udarbejdes en vejledning i brug af prototypen, som skal sikre, at landmanden opnår den ønskede økonomiske effekt. Igennem projektperioden vil viden og delresultater, der opnås igennem projektets aktiviteter, blive formidlet løbende.
Effekten er, at landmanden vil få en væsentlig forbedret mulighed for at træffe de mest rentable beslutninger om de kommende handlinger og aktiviteter på bedriften. Det vil have positiv effekt på bedriftens økonomiske resultat og vil sikre bedriftens fremtidige konkurrenceevne.
11. Vand væk fra dyrkningsmæssigt værdifulde landbrugsjorder
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektets formål er at få vand væk og sikre optimal produktion på dyrkningsmæssigt værdifulde landbrugsjorder. Målet er handleplaner for afvanding, som sikrer, at dyrkningsmulighederne opretholdes gennem rentable, helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger, der er fagligt funderet og anerkendt af landmænd, myndigheder og andre aktører.
Projektets aktiviteter opererer inden for tre indsatsområder, hvor afvandingsproblemstillinger påvirker landbrugsproduktionen: 1) kyst- og vandløbspåvirkede landbrugsarealer; 2) vandlidende højbundsjorder; og 3) det vådere vejr. For hver af de tre indsatsområder vil omfanget og karakteren af problemerne med vandlidende og oversvømmelsestruede landbrugsjorder blive kortlagt ved at koble eksisterende GIS-data, satellitbilleder og viden om klimaforandringernes udvikling m.m. På baggrund af kortlægningen vil årsagerne hertil og konsekvenserne i forhold til bl.a. klima, miljø, natur, arealanvendelse og produktion samt økonomiske og juridiske konsekvenser blive vurderet og beskrevet. Samtidig vil virkemidler og tilpasningsmuligheder i forhold til at undgå eller reducere udfordringerne med vand i de tre indsatsområder blive fundet. Via modeller, som simulerer vands strømningsveje, vil udvalgte virkemidlers klimaeffekt i forhold til at tilbageholde vand og reducere presset på vandløbene blive undersøgt. Andre virkemidlers effekt testes ”i marken” ved at følge og monitere landmænds dræn- og klimatilpasningsprojekter. Den genererede viden vil blive indarbejdet i handleplaner tilknyttet hvert af de tre indsatsområder. For at sikre handleplanernes praktiske anvendelse fremlægges og diskuteres de løbende med landmænd, myndigheder og andre aktører.
Projektet vil bidrage med faglig viden om, hvordan de dyrkningsmæssigt værdifulde landbrugsjorder sikres mod for meget vand. Denne viden udgør beslutningsgrundlaget for handleplanerne, der skal sikre de langsigtede effekter via implementering af klimatilpasningsløsninger, der reducerer det udbyttetab, som vand på landbrugsjorder forårsager.
12. Økologiske markforsøg til udvikling af økologien
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er, at økologiske landmænd kan forbedre deres produktion på basis af veldokumenteret viden, og dermed opnå højere udbytter, mere stabil produktion, og indføre nye dyrkningsmetoder. Målet er at sikre ny dokumenteret viden fra økologiske landsforsøg, som landmanden kan implementere direkte i sin dyrkningspraksis.
Projektet tilvejebringer forsøgsviden indenfor 6 indsatsområder identificeret af Fagligt Økologisk Forsøgsudvalg, samt yderligere inspiration hentet fra praksis og forskning i ind- og udland. Udvalget er bredt sammensat for at sikre en høj relevans af de økologiske markforsøg. Indsatsområderne ses som værende afgørende for udviklingen af den økologiske produktion. De 6 indsatsområder er: 1) Ændret dyrkningspraksis til gødskning af vårsæd (5-6 forsøg), 2) Næringsstofforsyning til vinterraps inkl. samdyrkning med bælgplanter (5-7 forsøg), 3) Sikker opstart af majs med gødningsplacering, priming og korrekt sortsvalg (5-7 forsøg), 4) Langtidseffekt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse og afgrødekonkurrence (4-5 forsøg), 5) Nye tilgange til korndyrkning (6-8 forsøg), og 6) Vellykkede efterafgrøder i forhold til konkurrence fra hovedafgrøden (7-8 forsøg).
Effekten af projektet er udbyttefremgang i de afgrøder, som indgår: 1) merudbytte på 5-10 hkg pr. ha i vårsæd, 2) merudbytte på 500 kg pr. ha i vinterraps, 3) større dyrkningssikkerhed i økologisk majs, 4) flerårig effekt af konsekvent valg af ukrudtsstrategi, 5) merudbytte 10 hkg pr. ha i vårhvede, 6) øget kvælstofforsyning 40 kg N.
13. Mod en klimavenlig planteproduktion
Hovedformål: Forskning og forsøg
Målet er at skabe det nødvendige faglige fundament for en klimaneutral dansk planteproduktion, samt at sikre effekt- og omkostningsoptimeret implementering af klimavirkemidler.
I AP1 sættes fokus på lattergasemissioner fra markfladen. Der arbejdes med at skabe et grundlag for indførelse af differentierede lattergas-emissionsfaktorer. Det analyseres, hvilke aktivitetsdata der er nødvendige for differentierede opgørelser, og hvordan disse aktivitetsdata kan fremskaffes. Der udvikles en fremgangsmåde til at beregne og udtrykke risikoen for emission af lattergas i forbindelse med almindelige markopgaver som gødskning, jordbearbejdning mv. Der udarbejdes en kravsspecifikation for udvikling af et digitalt værktøj til lattergas-risikostyring. I AP2 udvikles et værktøj til kulstof-scenarieberegninger, og der gennemføres analyser af udviklingen i kulstofindhold over mange år afhængig af sædskifte og klima. I tæt samspil med projektet Landbrugets Klimaværktøj arbejdes der i AP3 med at opgøre emissioner af drivhusgasser i markbruget. Klimaaftryk skal indgå i den samlede optimering af markdriften. I AP4 analyseres scenarier for reduktion af drivhusgasemissioner i landbruget, herunder hvordan og hvor hurtigt forskellige virkemidler kan implementeres, deres potentiale og omkostninger. I AP5 formidles information om klimaudfordringerne og løsningsmuligheder.
Effekten af projektet vurderes til at være en reduktion på ca. 5 % af markbrugets lattergasudledning årligt, svarende til ca. 200.000 ton CO2-ækv/ha/år 12 måneder efter projektets afslutning.
14. Biochar til landbrugsjord
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet med projektet er at gøre landbruget til en aktiv del af løsningen på klimaudfordringen. Målet med projektet er at gøre biochar, produceret på overskudsbiomasser fra landbruget, til et sikkert og økonomisk attraktivt klimavirkemiddel.
Projektaktiviteterne er opdelt i 7 arbejdspakker. I AP1 skal muligheder for forbehandling af biochar undersøges ved at gennemføre spredetests og udbringning i marken. I AP2 skal der udføres forsøg med biochar til jord med korndyrkning og effekterne på jorden, og planternes N-udnyttelse og udbytter skal undersøges. I AP3 skal der udføres forsøg med biochar til jord med grøntsagsdyrkning (rodfrugter), og der skal måles på effekterne på udbytter og kvalitet. I AP4 udføres laboratorietest af biochars effekt på gyllelugt og ammoniakemissioner, og udbringningstests i marken med forskellige blandingsforhold af gylle og biochar. I AP5 foretages et literaturstudie af klimaeffekter af forskellige typer af biochar, og der foretages CO2 målinger i marken i forsøgne fra AP2. I AP6 udvikles en økonomimodel som skal sikre, at landmanden får benefit af afsætning af sin halm til biochar. Endelig i AP7 formidles om fakta, lovgivning og økonomi vedrørende biochar, og anvendelsesmuligheder for både konventionelle og økologiske landmænd.
Effekterne af projektet er et positivt bidrag fra landbruget på klimasiden ved langtidslagring af kulstof i landbrugsjord, viden om anvendelse og effekter på dyrkningen og en økonomimodel, som skal sikre en indtjeningsmulighed af kulstoflagring for landmanden.
15. Grass4ever – forlængelse af græsmarkernes varighed
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektets formål er at fremme en konkurrencedygtig og miljømæssig bæredygtig græsproduktion. Målet er at øge græsmarkernes varighed for at opnå mindre risiko for kvælstofudvaskning ved omlægning og øget kulstofbinding ved et øget græsareal i Danmark. Projektet bygger videre på forsøg og resultater fra projektet ”klimavenlig græsproduktion, der udarbejdes i 2020, da forsøg med varighed af græsmarker kræver flerårige projekter.
Mål og formål for projektet søges løst ved nedenstående aktiviteter:
1) Forsøg med etablering, isåning og varighed af græsblandinger som grundlag for anbefalinger for valg af korrekt græsblanding og management for at opnå længere varighed af græsmarkerne
2) Afprøvning og dokumentation af nye mere skånsomme teknikker til udbringning af afgasset gylle og rågylle til græs for derved at øge varigheden af græsmarken. 3) Programmering og videreudvikling af et værktøj til beregning af merværdien af græssorter, så den genetiske fremgang udnyttes maksimalt, herunder sorter med større persistens. Det sker på baggrund af analyser af data fra sortsafprøvningen af græsmarksplanter siden 2008.
4) Videreudvikling af beslutningsstøtteværktøjer i græs, så de er lettilgængelige på smartphones og mobile enheder for at sikre en endnu mere ressourceeffektiv produktion.
6) Markforsøg med afprøvning af forskellige strategier for tildeling af kalium, når den primære gødskningskilde er afgasset husdyrgødning, da kalium er væsentlig for græssets overvintringsevne og dermed græsmarkens levetid.
Projektet vil resultere i en reduktion i klimabelastningen med 88.000 ton CO2-ækvivalenter og øge landmændenes indtjening med årligt 16 mio. kr. Endelig vil projektet resultere i konkrete anbefalinger for hvordan der opnås en større varighed af græsmarkerne, samt et beslutningsstøtteværktøj der sikrer udnyttelse af den genetiske fremgang indenfor græsdyrkning.
16. Optimer udbyttet i dine sædskifteafgrøder
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektets formål er at sikre topudbytter i vinterraps og hestebønner, og dermed medvirke til udbredelsen af mere varierede danske sædskifter med en større andel af bredbladede afgrøder. Målet er at udvikle en målrettet vejledning for den praktiske dyrkning af vinterraps og hestebønner, med fokus på at optimere anvendelsen af flere af indsatsfaktorerne i dyrkningen.
I projektet arbejdes der med at sikre vidensgrundlaget til at optimere den praktiske dyrkning af vinterraps og hestebønner. Det sker primært via gennemførelse af målrettede markforsøg, for at optimere indsatsen af en eller flere faktorer. Derudover belyses mulighederne for at anvende rapsprotein direkte til humant konsum.
I begge afgrøder fokuseres på at udvikle dyrkningen under hensyntagen til de nye udfordringer, som et mere skiftende og ekstremt vejrlig indebærer, og samtidig er der stigende udfordringer med at håndtere ikke mindst skadedyr grundet stigende problemer med resistens overfor de tilgængelige skadedyrsmidler.
I begge afgrøder fokuseres på optimering af produktionen via optimering af enkeltfaktorer i dyrkningen. I vinterraps arbejdes der derudover med at belyse, kvantificere og optimere samspillet mellem de enkelte dyrkningsfaktorer. I hestebønner er der i de senere år kun gennemført ganske få forsøg med håndtering af sygdomme, ukrudt og skadedyr, og der er derfor behov for nye forsøg og undersøgelser, der kan sikre en veldokumenteret viden, der kan udnyttes ved dyrkningen af hestebønner under de nuværende dyrkningsbetingelser. Udover forsøg og undersøgelser, fokuseres der også på indsamling af erfaringer og resultater fra dyrkning af hestebønner og vinterraps fra Danmark og andre lande, hvor disse afgrøder dyrkes.
Effekterne af projektet vil dels vise sig direkte som øgede udbytter ved dyrkning af de to afgrøder, dels via en øget selvforsyning med dansk dyrket protein.
17. Cirkulær økonomi – et vigtigt element i den fremadrettede landbrugsproduktion.
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er, med afsæt i cirkulær økonomi, at udbygge landmandens grundlag for øget indtjening og finansiering ved en bedre udnyttelse af såvel bioressourcer, der produceres eller indkøbes, som andre inputvariable, der indgår i produktionen. Målet er for fem driftsgrene at kortlægge og værdiansætte de forskellige led i produktionen, og på den baggrund at udarbejde et virkemiddelkatalog for cirkulær økonomi i landbruget, der bidrager til en bedre økonomisk og/eller miljømæssig bundlinje.
Bæredygtigt forbrug og produktion er afgørende for at mindske det globale træk på naturressourcerne, og her er cirkulær økonomi et vigtigt element, hvor produkter og materialer indgår i kontinuerlige kredsløb. Overgang til cirkulær økonomi spiller en vigtig rolle i EU’s kommende initiativer, herunder EU-Taksonomien. Det er derfor afgørende, at landmændene har overblik over, hvilke tiltag de kan iværksætte inden for dette område.
Der tages udgangspunkt i fem case-landbrug, der repræsenterer forskellige driftsgrene, hvor der foretages en kortlægning af udvalgte produktionsprocesser samt en beskrivelse af ressourcer, produkter, materialer, maskiner mv., der anvendes i processerne. Efterfølgende afdækkes værdien af produkter og ressourcer, der indgår i processerne. Værdien kan komme til udtryk enten i forhold til den økonomiske og/eller den miljømæssige bundlinje. Ved fastlæggelse af værdiansættelsen indgår fx produktmængder, omkostninger, indtægter og værdi af CO2-ækvivalenter. På baggrund af dette udarbejdes et virkemiddelkatalog for cirkulær økonomi i landbruget, hvor der for hver af driftsgrenene, gives eksempler på mulige tiltag fx i form af et lavere ressourceforbrug, der kan forbedre det økonomisk udbytte og/eller den miljømæssige bundlinje fx ved en lavere klimabelastning. Der formidles løbende om projektet resultater via forskellige formidlingskanaler.
Effekten er, at landmændene med afsæt i cirkulær økonomi kan opnå en bedre ressourceudnyttelse, hvilket vil skabe grundlag for øget indtjening og finansiering på den enkelte landbrugsbedrift.
18. Kvælstofudvaskning målt med sugeceller – langsigtede effekter af ændret kvælstoftildeling
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at reducere kvælstofudledningen fra dyrkningsfladen mest omkostningseffektivt ved at forbedre viden om den langsigtede sammenhæng mellem kvælstoftilførsel, udbytte, kvalitet og udvaskning. Målet er at fortsætte fem fastliggende markforsøg med tilførsel af stigende kvælstofmængder, således at op til 8 års udvikling i udbytte- og udvaskningseffekter dokumenteres og kan formidles bredt ud.
I projektperioden gennemføres hvert år fem markforsøg med tilførsel af stigende mængder kvælstof. Forsøgene fortsætter flere års fastliggende forsøg fordelt over hele Danmark. I forsøgene måles kvælstofudvaskningen ved hjælp af sugecelleteknikken. Resultaterne formidles i Oversigt over Landsforsøgene og gennem artikler og præsentationer. I 2022 er der således opnået resultater fra 6-8 års forsøg. Herudfra udarbejdes en dataanalyse med henblik på at undersøge, om der en trend i udviklingen over årene i effekten af stigende mængder kvælstof på udbytter, kvælstofoptagelse og udvaskning, og om denne trend kan kvantificere den langsigtede effekt af ændret kvælstoftilførsel. For alle SEGES’ forsøg med sugeceller udført siden 2015 beregnes udvaskningen med den nyudviklede udvaskningsmodel NLES5. Den beregnede udvaskning sammenlignes med de målte udvaskninger, og det undersøges, om der er systematiske afvigelser specielt med hensyn til marginaludvaskning. Resultaterne afrapporteres og diskuteres med de ansvarlige for NLES5-modellen.
Der beregnes opdaterede estimater på merudvaskningen fra husdyrgødning sammenlignet med handelsgødning på både kort og lang sigt. Estimaterne baseres på data fra et sugecelleforsøg med flere års tilførsel af stigende mængder kvælstof i både handelsgødning og husdyrgødning samt nyeste forskningsresultater på området. Effekten er et potentielt fald i kvælstofudledningen til havmiljøet, og effekten vurderes som forskellen mellem forsøgsresultaterne og den modelberegnede udvaskning.
19. Grundvandsbeskyttelse – den rigtige løsning for landmanden
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at sikre behovet for grundvandsbeskyttelse er fagligt funderet, samt at landmændene får en god proces og vælger en acceptabel og langsigtet løsning, når hele/dele af jorden pålægges dyrkningsrestriktioner ifm. grundvandsbeskyttelse. Målet er faglige værktøjer, som sikrer, at løsninger, erstatningsfastsættelse m.m. er tilpasset den enkelte landmands bedrift, samtidig med at grundvandet inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og indsatsområder beskyttes.
Projektets aktiviteter er rettet mod at afhjælpe og finde løsninger på udfordringer, som landmænd og landbrugsrådgiver har i forbindelse med processen omkring grundvandsbeskyttelse. Aktiviteterne tager derfor udgangspunkt i virkelige cases inden for BNBO og indsatsområder, hvor landmænd skal til at indgå frivillige aftaler med kommuner og vandforsyninger for at beskytte grundvandet. Casene følges for at indsamle viden og erfaringer om udfordringer, løsninger, processen, erstatning m.m. Denne viden anvendes til at sikre, at værktøjerne, som udvikles i projektet, støtter op om landmændenes og landbrugsrådgivernes behov. Værktøjerne, der udvikles, vil blandt andet være et virkemiddelkatalog, et beslutningsstøttetræ, principper for erstatningsfastsættelse samt metoder til at kunne vurdere beskyttelsesbehovet. Værktøjerne vil blive testet i udvalgte case-områder og løbende forbedret på baggrund af feedback fra landmænd og landbrugsrådgivere. Værktøjerne og den i projektet generede viden vil blive formidlet og delt med landmænd, landbrugsrådgivere og andre interessenter via møder og workshops samt andre formidlingsaktiviteter.
Værktøjerne understøtter landmænd med jorder inden for et BNBO eller indsatsområde samt deres landbrugsrådgivere, så proces, virkemidler, erstatningsfastsættelsen m.m. er baseret på et solidt fagligt grundlag. På sigt vil dette bidrage til, at landbrugets anvendelse af pesticider reduceres.
20. Succes med conservation agriculture (CA)
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at optimere dyrkningssystemet conservation agriculture (CA), så udbytterne opretholdes, og der skabes en mere frugtbar og dyrkningssikker jord med lavere energiforbrug og næringsstoftab. Målet er at udvikle CA gennem forsøg med afprøvning af etableringsmetoder, gødsknings- og planteværnsstrategier, måling af udbytter og beregning af nettoøkonomien.
Aktiviteterne er inddelt i 5 arbejdspakker, som indeholder forskellige dyrkningsrelaterede emner omkring CA-dyrkning. Der udføres landsforsøg med forskellige etableringsmetoder, herunder afprøvning af skiveskærs- og tandskærs-såmaskiner ved forskellig stubhøjde. En god etablering kan være udfordret af afgrøderester og fast jord når der ikke jordbearbejdes og er helt central for en god konkurrenceevne overfor ukrudt og en forudsætning for højt udbytte. I forhold til målrettet planteværn i CA, gennemføres forsøg med fokus på strategier for græsukrudtsbekæmpelse og der følges op på sygdoms- og skadedyrsforekomst i markdemonstrationer med hhv. traditionel etablering, direkte såning og CA. Forskellige udbringningsmetoder af gylle afprøves i forsøg og kalkningsstrategier med hyppig tilførsel af lav kalkmængde afprøves. Beregninger af omkostningsfordelinger gennemføres for demomarker og for etablerede CA-brug. Projektet indeholder effektive formidlingsaktiviteter, såsom erfaringsudveksling mellem landmænd og rådgivere, ved opstart af CA-erfagruppe og demonstrationsaktiviteter i marken.
Effekterne af projektet er uvildig viden om CA under danske forhold, som skal sikre landmænd størst mulig succes med CA, dvs. størst mulige udbytter og lave omkostninger. CA mindsker risikoen for erosion, øger insektlivet i marken og jordens bæreevne – og et nedsat brændstofforbrug har positiv klimaeffekt.
21. Monitering og varsling af skadevoldere og herbicidresistens
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at stille monitering og varsling til rådighed for danske landmænd og rådgivere, så bekæmpelse af svampe og skadedyr sker efter behov, til gavn for både landmandens økonomi og miljøet. Målet er ugentligt igennem vækstsæsonen at give landmænd og rådgivere et uvildigt overblik over fund af sygdomme og skadedyr på baggrund af aktuelle skadetærskler og bekæmpelsesstrategier.
Projektet indeholder tre arbejdspakker med forskellige aktiviteter. I arbejdspakke 1 samles der indberetninger af sygdomme og skadedyr i flere afgrrøder. Indberetningerne bruges til at lave ugentlige kommentarer, som bygger på angrebsniveau og brug af skadetærskler. Registreringerne vises i tabeller og på Danmarkskort for at give et hurtigt overblik over angrebsgrader, og hvor der er fundet registreringer, som ligger over skadetærsklen bliver dette vist grafisk. Det hele vises på IT-platformen Registreringsnettet. I arbejdspakke 2 laves der en brugerundersøgelse blandt konsulenterne, for dels at få deres ideer til etablering og branding af eget regionalt registreringsnet, som kan integreres i det landsdækkende registreringsnet og dels at afdække behovet i rådgivningscentrene om denne form for varsling, og om den vil give værditilvækst i deres arbejde. I arbejdspakke 3 samles der informationer om forekomsten af herbicidresistens i flere ukrudtsarter. Registreringerne vises som et Danmarkskort for at give et hurtigt overblik over forekomsten.
Effekterne ved dette projekt er et forventet fald i pesticidbelastningsindikatoren på 0,1 PBI i forhold til 2016-2017 baseline. Ved at følge skadetærskler via monitering og varsling hjælper dette landmanden til at opnå optimale udbytter med mindst mulig planteværnindsats. Dette er samtidig med til at Danmark som EU-land lever op til kravene om IPM i rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider.
22. Udvikling af algoritmer til graduering af næringsstoftildeling
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet med projektet er at sikre, at så mange landmænd som muligt kan høste de fulde fordele af deres teknologi til gødningsudbringning, og at mangel på dokumenterede algoritmer til udarbejdelse af tildelingsfiler ikke bliver flaskehalsen for udbredelsen af præcisionsgødskning i Danmark. Målet er at udvikle og demonstrere brugervenlige algoritmer til graduering af næringsstoffer i landbrugsafgrøder, som kan implementeres i programmer, som kan udarbejde tildelingsfiler. Det er således målet, at præcisionsgødskning bliver mainstream i Danmark i løbet af 3-5 år.
I projektet vil dansk og udenlandsk faglig viden om forskellen i behovet for kvælstof i områder af marken med forskellige karakteristika blive nærstuderet løbende. Målet med studiet vil være at få uddraget og kondenseret netop den del af litteraturen, som kan anvendes til udarbejdelse af operationelle tildelingsalgoritmer. Der vil blive gennemført supplerede forsøg og undersøgelser i marker med stor variation med henblik på at udfylde huller i den tilgængelige viden og dermed forbedre grundlaget for at udarbejde tildelingsalgoritmer. Allerede eksisterende og ny viden vil blive udnyttet til at udarbejde nye og forbedrede tildelingsalgoritmer til vintersæd og andre afgrøder. Der vil bl.a. blive udarbejdet en rapport om gradueret kvælstoftildeling, og baggrundsartikler om udarbejdelsen af operationelle tildelingsalgoritmer. Som afslutning på det 3-årige projekt vil der blive afholdt en workshop, hvor projektets resultater vil blive præsenteret og diskuteret i forhold til præcisionsgødskning generelt.
Det forventes, at præcisionsgødskning anvendes på 3-400.000 hektar om 3-5 år, og at præcisionsgødskning hermed bliver mainstream i Danmark som det første land i verden. Nettoværdien af præcisionsgødskningen er mindst 20-25 mio. kr. for landbruget, og nitratudvaskningen vil falde ca. 1.200 tons om året.
23. Bedre kvælstofudnyttelse og indtjening med satellitbestemt kvælstofoptagelse i kvælstofmodellen N-Tool-Precise
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at forbedre og optimere kvælstofudnyttelsen i den enkelte mark og dermed øge landmandens indtjening og minimere risikoen for kvælstofudvaskning. Målet er et nyt avanceret værktøj (N-Tool-Precise) til landmanden, der som noget nyt inddrager satellitmålt kvælstofoptagelse i afgrøden til justering af kvælstoftilførslen i løbet af vækstsæsonen.
I dag kan man måle afgrødens refleksion af lys med satellit og herudfra beregne afgrødens aktuelle kvælstof-optagelse. I projektet vil præcisionen i forudsigelsen af både den enkelte marks kvælstofbehov og variationen indenfor marken blive forbedret væsentligt ved, som noget nyt, at kombinere satellitmålt kvælstofoptagelse i afgrøden med relevante digitale jord- og dyrkningsdata. I forhold til i dag, hvor satellitdata kun udnyttes til at beskrive variationen indenfor marken, vil den store variation i kvælstofbehovet mellem marker kunne beregnes. Projektet gennemføres som et 4-årigt GUDP-projekt i samarbejde med Aarhus Universitet. I projektet skaffes ved målrettede markforsøg grundlag for at udvikle en ny model (N-Tool-Precise), der kan fastlægge afgrødens optimale kvælstofbehov løbende i vækstsæsonen. I N-Tool-Precise inddrages satellitmålt kvælstofindhold i afgrøden, vækststadiet, optagelseshastighed af allerede tilført gødning og optimering af afgrødens proteinprocent. Effekten af en mere præcis fastsættelse af kvælstofbehovet på udvaskningen af kvælstof kvantificeres.
Effekten er, at landmanden forventes at kunne høste 2-4 hkg mere pr. ha, og at kvalitetskravene til maltbyg med hensyn til proteinindhold vil kunne opfyldes på et større areal. Udvaskningen reduceres 2-4 kg kvælstof pr. ha på 40-50 pct. af landbrugsarealet. Resultatet er derfor både en gevinst for landmanden og miljøet
24. Alternativer til glyphosat i planteproduktionen
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektets formål er rettidigt at kunne anvise brugbare alternative løsninger til de udfordringer, som i dag løses med glyphosat. Projektets mål er at finde, beskrive og gennem forsøg afprøve alternativer til glyphosat i planteproduktionen for at afbøde et stort økonomisk tab.
Glyphosat skal i 2022 regodkendes i EU, og der kan være en risiko for at et politisk flertal stemmer for at udfase aktivstoffet i Europa. Det vil betyde et enormt tab for dansk planteproduktion, der anvender glyphosat til bekæmpelse af rodukrudt, resistent græsukrudt, i pløjefri dyrkning og til mange andre formål.
Derfor er det vigtigt allerede nu, at kunne udpege alternative bekæmpelsesmetoder til glyphosatanvendelsen. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse bliver et vigtigt alternativ, hvor forskellige typer af muligheder skal afprøves. Derudover er der udfordringer med pløjefri dyrkning, hvor mekanisk bekæmpelse inden såning skal afprøves. I øjeblikket er der ikke et reelt alternativ til glyphosat inden for planteværnsmidler, men enkelte midler har dog en effekt, der skal afprøves. En af de store udfordringer med mekanisk ukrudtsbekæmpelse er indførelsen af mange ekstra efterafgrøder i landbruget. Det bliver vanskeligt at placere den mekaniske rodukrudtsbekæmpelse i sædskifterne, uden at det kolliderer med en efterafgrøde. Det undersøges, om efterafgrøder kan være et positivt bidrag til at hæmme rodukrudt i sædskiftet. Når landbruget går fra et klimaeffektivt produkt til rodukrudtsbekæmpelse til et noget mere belastende alternativ med mekanisk bekæmpelse, skal der beregnes på den øgede påvirkning af klimaet. Dertil kommer, at kvælstofudvaskning også påvirkes af øget jordbearbejdning.
I de mange afprøvninger i projektet gives svar til landmænd og rådgivere om mulige alternativer til glyphosat. Derudover giver det klarhed over de udfordringer, som et glyphosatforbud vil have for dansk landbrug. Effekten er i tide, at kunne afbøde det store økonomiske tab, som dansk planteproduktion står over for uden glyphosat.
25. Fremtidens planteproduktion med og uden glyphosat
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektets formål er at gøre dansk planteproduktion mindre afhængig af glyphosat og belyse de udfordringer erhvervet vil stå med, hvis forbruget af glyphosat skal reduceres dramatisk. Projektets mål er at belyse økonomiske og dyrkningsmæssige konsekvenser for planteproduktion, hvis glyphosat helt eller delvist udfases af markedet. Samtidig udvikles dyrkningsvejledninger, der anviser hvordan produktion og økonomi kan opretholdes, ved en mindre og mere målrettet anvendelse af glyphosat og alternative løsninger.
Glyphosat er det mest anvendte ukrudtsmiddel i dansk landbrug, hvor det anvendes til at bekæmpe rodukrudt, nedvisning af afgrøder, efterafgrøder og i pløjefri dyrkning. Hvis midlet ikke opnår ny godkendelse i 2022, vil det give store udfordringer for dansk planteproduktion. I 2020 er der i projektet beregnet på de økonomiske konsekvenser for landbruget ved et totalforbud mod glyphosat og en nedsættelse af forbruget med 25 %. I 2021 skal de beregnede konsekvenser formidles bredt ud. Der er et udbredt ønske fra landbruget om at nedsætte forbruget af glyphosat, således det anvendes mere bæredygtigt. I projektet er der udarbejdet en foreløbig dyrkningsvejledning for ”god og fornuftig anvendelse af glyphosat i marken” med konkrete bud på ændret anvendelse af glyphosat, der fører til et mindre forbrug. Denne vejledning skal færdiggøres i 2021, og der kommer til at forestå en stor formidlingsopgave til landmænd og rådgivere. I 2021 beregnes på de ændrede forudsætninger i sædskifterne som følge af den fremrykkede implementering af målrettede efterafgrøder, der kan ændre de økonomiske forudsætninger. Der afprøves bekæmpelse med biologiske midler for at vurdere effekten af alternative bekæmpelsesmidler, samt opfølgning på forsøg udført i 2020.
Det forventes på baggrund af projektets opgaver at kunne nedsætte forbruget af glyphosat med 10-15 % i forhold til nuværende praksis uden stor økonomisk påvirkning. Derudover vil projektet kunne belyse de udfordringer både fagligt og økonomisk, som erhvervet vil stå i med drastisk ændring i glyphosatanvendelsen.
26. Kvælstofreduktionsmål for landbruget – marine miljømål
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektets formål er at sikre rammer for et konkurrencedygtigt landbrug og god tilstand i marine vandområder. Projektets mål er at foretage vandmiljøspecifikke dataanalyser og tilstandsbeskrivelser af kystvande under inddragelse af lokal viden, samt at arbejde for udvikling af marine virkemidler.
Projektet medvirker til at sikre faglighed i fastsættelse af næringsstofreduktionsmålene for kystvandene, som gør at landmanden i oplandet ikke reguleres unødigt hårdt. Projektet ses i sammenhæng med projektet ”Målrettet vandmiljøindsats” støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbruget, hvor der arbejdes på at finde løsninger i oplandet, og hvor transport af næringsstoffer til fjordene vil blive opgjort. I 2021 fortsættes arbejdet fra 2020 men med nye fjorde. Projektets kerne (AP1) er en databehandlingsproces, hvor rådata bearbejdes og sammenstilles. De tidslige udviklinger i kemiske, fysiske og biologiske parametre beskrives. Der udarbejdes sammenhænge mellem data, der laves en datafortolkning og de hydrografiske/biologiske systemer beskrives, så de fjordspecifikke økosystemer forstås, og de eventuelle problemer og løsninger kan adresseres. Herunder vil der være fokus på den tidslige målretning samt, hvilke andre marine virkemidler end kvælstofvirkemidler (AP2), som kan bidrage til forbedring af miljøtilstanden. Relevante lokale vidensaktører inddrages med henblik på at udvide den samlede viden om vandområdet og sikre, at denne involverende proces bidrager til en bred funderet forståelse af fjordens tilstand og mulige løsningspotentialer. Sidst vil resultater og metoder blive kommunikeret til alle lokale og relevante nationale aktører (AP3). Effekterne vil som udgangspunkt slå i gennem i tredje vandplanperiode, dvs. fra 2022.
Direkte effekt vil være bedre kreditstatus i banker/kreditforeninger, højere jordpris og mulighed for investeringer. Dette som følge af optimerede løsninger for hvert enkelt fjordområde, hvor det ensidige fokus på kvælstofreduktion er afløst af en bredere pallette af lokalt tilpassede og omkostningseffektive løsninger.
27. Optimal udnyttelse af naturlig fytaseaktivitet i foderkorn
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at reducere fosforoverskuddet fra økologisk svine- og fjerkræproduktion, og derved opnå en mere afbalanceret gødning, som kan tilbageføres markerne, og som kan bidrage til højere udbytter.
Målet er at optimere foderkorns naturlige fytaseindhold ved hjælp af dyrkningstiltag/sorts- eller artsvalg og ved ændret håndtering af foderblandinger.
Projektet tager udgangspunkt i marken, hvor relevante kornarter undersøges for naturlig fytaseaktivitet ved forskellige dyrkningstiltag. Der laves en screening af et større antal sorter af rug, hvede og triticale fra igang-værende forsøg. Lovende sorter afprøves i økologiske markforsøg på forskellige lokaliteter for at vise potentialet ved forskellige dyrkningsbetingelser. Der laves beregninger af den nødvendige fosfortilsætning i foder med høj fytaseaktivitet baseret på værdier fra teori og forsøg, og der suppleres med indsamling af praktiske erfaringer fra grovvare og hjemmeblandere af foder. I projektets andet og tredje år vil der blive lavet praktisk afprøvning af foderblandinger efter et nyt foderblandingskoncept i samarbejde med svine- og fjerkræproducenter. Besætningerne vil blive fulgt op med analyser af urin/gødningsklatter og registreringer af besætningsdata. Projektet giver praktiske anvisninger til, hvordan den naturlige fytaseaktivitet kan udnyttes gennem planlægning, optimering og håndtering i både mark og stald, hvilket vil blive formidlet til svine- og fjerkræproducenter.
Effekten af projektet er en reduceret miljøpåvirkning som følge af et reduceret fosforoverskud på op til 255 tons fosfor i svine- og fjerkræproduktionen. Det har den afledte effekt, at gødningen som tilbageføres markerne i mindre grad vil begrænses af fosforlofterne, og der vil derved kunne opnås højere udbytter i marken.
28. Væselhale – et problemgræsukrudt i eksplosiv vækst
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektets formål er at sætte dansk landbrug i stand til at bekæmpe og kontrollere væselhale (Vulpia sp.) så truslen mod dyrkning af vintersæd og frøgræs kan afværges. Projektets mål er at kortlægge problemets omfang, der skal danne grundlag for en effektiv handlingsplan mod væselhale med fokus på både driftsøkonomi og management i marken.
Væselhale er et nyere græsukrudt, der i de senere år er vokset eksplosiv i sin udbredelse. Tidligere var væselhale relateret til frøgræsdyrkning som græsukrudtsproblem. Desværre oplever flere landmænd, med enten pløjefri dyrkning eller traditionelt dyrkede sædskifter med stor andel af vintersæd, at væselhale bliver et alvorligt og truende problem på deres bedrifter. Væselhale er kendetegnet ved først at virke som et uanseeligt problem, for derefter hurtigt at blive en alvorlig trussel i kornsædskifter. Væselhale er vanskeligt at bekæmpe tilfredsstillende med ukrudtsmidler.
Projektet kortlægger det reelle omfang af problemet med væselhale i Danmark og indhenter erfaringer fra ind- og udland i bekæmpelse af væselhale. Gennem viden-syntesen afdækkes behovet for at belyse nye uafklarede muligheder for bekæmpelse af væselhale. De lokale planteavlsrådgivere inddrages for at få afklaring om problemets omfang. Der udføres flere markforsøg i regi af Landsforsøgene i korn, hvor forskellige planteværnsmidler afprøves med fokus på forskellige tiltag til at give en bedre effekt. Derudover belyses sædskiftets betydning, hvor vi ved, at stor andel med vårsæd kan løse en del af problemet. Derfor skal der også foretages en driftsøkonomisk belysning af sædskifteændringer, hvis væselhaleproblematikken skal afhjælpes.
Projektets resultater formidles med dyrkningsvejledning og faktaark. Det skal medvirke til at problemet erkendes og sædskiftet tilpasses i tide landmændene. Det forventes, at projektet medfører en stagnation i udbredelsen af væselhale og et fald på inficerede marker med 25 % i forhold til det belyste omfang. Det sker gennem udbredelsen af budskabet om bedre bekæmpelse, sædskifteændringer og IPM-tiltag.
29. Værdiskabelse med græsprotein (Græs-prof)
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektet har til formål at bane vejen for, at produktion af græsprotein bliver et nyt attraktivt forretningsområde for dansk landbrug og øger den danske produktion af foderprotein. Målet er at skabe bedst mulig økonomi i græsprotein gennem udvikling af optimale indsatsfaktorer i produktionen og udvikle højere produktværdi.
Projektet er opdelt i seks arbejdspakker (AP), hvor der i tæt samarbejde med universiteter og virksomheder udvikles på følgende områder, som i tidligere projekter har vist sig som udfordrende for græsproteinfremstillingen.
AP 1: Screener arter og sorter af græs og kløver for højt proteinudbytte.
AP2: Udvikler optimal høstteknik af helt og frisk græs uden kontakt med jorden og med så skånsom marktrafik og effektiv transport til bioraffinaderi som muligt.
AP3: Afprøver og udvikler neddelingsudstyr, der kan snitte det hele græs umiddelbart før saftpresning på raffineringsanlægget.
AP 4: Tester taninindholdet i forskellige fraktioner fra proteinfremstillingen og undersøger, om der kan udvindes et koncentrat, der kan sælges til behandling mod indvoldsorm, og derved skabe en højværdi-sideproduktion.
AP5: Beregner Product Environmental Footprint (PEF) af græsprotein og af foder med græsprotein med henblik på deklaration ved salg af foder med græsprotein.
AP6: Formidling af projektets fremdrift og resultater.
Effekter: Den primære effekt vil være en begyndende produktion af græsprotein til foder. Der forventes at blive produceret 9.000 tons græsprotein-koncentrat i 2024. Over en tiårig periode forventes en omlægning af 100.000 ha fra korndyrkning til græs til proteinfremstilling. Derved vil årligt kunne produceres 250.000 tons græsprotein, og samtidig opnås: 780.000 tons CO2-ækvivalenter mindre udledning pr. år, 6.000 tons mindre kvælstofudledning, og med en merpris på de klima- og miljørigtige produkter vil det kunne give en øget indtjening i husdyrbruget på 133 mio. kr. årligt og 152 mio. kr. i ekstra biogasproduktion.
30. Markens mikrobielle samfund som indikator for jordens tilstand
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at øge forståelsen for sammensætning og funktion af mikrobielle samfund i dyrkningsjorden og bane vej for at kunne hjælpe mikrobiologien og derved jordfrugtbarheden i positiv retning ved dyrkningstiltag.
Målet er at undersøge den mikrobielle sammensætning i udvalgte marker ved hjælp af DNA-analyser og koble resultaterne med indsamlede data om markernes dyrkningsforhold.
I 2021 vil der ske en afprøvning og justering af et koncept for dataindsamling fra marker fordelt i landet. Marker udvælges i forhold til faktorer, der forventes at påvirke den mikrobielle sammensætning, så forskellige dyrkningsbetingelser er repræsenteret. Der vil være en indledende dataindsamling fra et mindre antal økologiske marker koblet med udtagning af jordprøver til DNA- og næringsstofanalyser. Oplysninger om markerne kortlægges i samarbejde med landmanden. Der etableres et samarbejde med et eksternt laboratorie, som står for sekventering af mikrobielt DNA og dataanalyse. I 2022-2023 vil konceptet blive udvidet. Der vil blive indsamlet data og jordprøver fra et større antal marker, både økologiske og konventionelle, for at opnå det nødvendige volumen i undersøgelsen, for at der kan udledes statistiske sammenhænge mellem de dominerende grupper af mikroorganismer og de udvalgte dyrkningsforhold. De overordnede funktioner af de forskellige mikrobielle grupperinger i jorden forsøges kortlagt i samarbejde med relevante samarbejdspartnere ved en litteraturgennemgang.
Effekten af en øget forståelse for det mikrobielle liv i jorden og de forskellige grupper af mikroorganismers relation til dyrkningsforholdene er, at forekomsten af disse grupper fremadrettet kan bruges som indikatorer for jordens tilstand, og at man kan påvirke det mikrobielle samfund i en gunstig retning og for eksempel øge kulstofindlejringen.
31. Opnå større klima- og udvaskningseffekt af efterafgrøder
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at optimere dyrkningen af efterafgrøder til at minimere klimapåvirkningen fra plante- og svineavlsbrug. Målet er at udvikle en god dyrkningspraksis for tidlig såning af efterafgrøder med henblik på at opnå en stor og stabil biomasseproduktion samt en minimal udvikling af lattergas. En øget biomasseproduktion af efterafgrøder vil medføre en ønskværdig opbygning af kulstof i jorden og kan opnås ved tidlig og sikker etablering.
I projektet indsamles data fra bedrifter, som i flere år har haft succes med at opnå en stor vækst i efterafgrøder. Der fokuseres specielt på såtidspunkter og -teknik, som forventes at være de mest bestemmende faktorer, der påvirker biomasseproduktionen i efterafgrøderne. Disse erfaringer søges overført til andre landmænd blandt andet ved at udarbejde præcise vejledninger i etableringsmetoder.
I 2020 er der specielt fokus på, hvilke arter der egner sig til såning før høst. I 2021 vil der være fokus på teknik, og der gennemføres en FarmTest, som skal belyse spredeevnen af forskellig teknik til såning før høst. FarmTesten suppleres med demonstrationsforsøg, hvor forskellig teknik til såning før og efter høst afpøves. En sikrere måde at opnå en større biomasseproduktion i efterafgrøder er en tidligere høst med en efterfølgende hurtig etablering af efterafgrøden. I projektet er i 2020 indsamlet erfaringer om at fremskynde høsttidspunktet ved brug af gastæt silo, ribbehøst og crimpning. Erfaringer er indsamlet fra relevante bedrifter, og i 2021 færdiggøres arbejdet ved at besøge 1-2 landmænd, som benytter metoder, der muliggør tidlig høst. Der indsamles viden om, hvordan efterafgrødearter, nedmuldningstidspunkt og -metode påvirker lattergasudviklingen.
Effekten er beregnet til en reduktion af udledningen af CO2-ækv. på 39.000 ton. Samtidig giver det en forøgelse af kulstofindholdet i jord og dermed en bedre jordfrugtbarhed. Udledningen af kvælstof til havet bliver samtidig reduceret med 1.350 ton. Landmanden får ikke større omkostninger ved at indføre den forbedrede dyrkningspraksis for efterafgrøder, hvor reduktionerne opnås gratis.
32. Mindre lattergasudledning med naturlige nitrifikationshæmmere
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at mindske lattergasemissionen i økologisk planteproduktion gennem brug af naturlige eller biologiske nitrifikationshæmmere, så udbytterne øges og klimaaftrykket mindskes. Målet er at afprøve naturlige og biologiske nitrifikationshæmmere i forhold til deres evne til at formindske tab af kvælstof i form af lattergas, så de kan tages i anvendelse i fremtidens økologiske planteproduktion.
Fokus på nitrifikationshæmmere har indtil videre haft fokus på kemiske løsninger. Denne mulighed er ikke en mulig løsning i det økologiske jordbrug, derfor undersøges det i delopgave 1, hvilke naturlige og biologiske hæmmere der findes, og har vist mulige effekter, ved at gennemgå nationale og internationale publikationer. Ud fra dette studie, udvælges nogle emner, som repræsenterer forskellige mekanismer, der kan hæmme nitrifikation. Det kan være stoffer, der hæmmer de bakterier eller enzymer, der omdanner organisk kvælstof til ammonium eller nitrat, materialer der binder ammonium og nitrat og gør dem utilgængelige samt biostimulanter. Præparaterne screenes i et laboratorieforsøg i delopgave 2, hvor selve lattergasemission måles ved at tilsætte potentielle emner til jord i en lukket container. De mest lovende præparater testes efterfølgende i markforsøg i delopgave 3. Det er nemlig slet ikke sikkert, at laboratorieresultaterne også gælder i praksis, og det er vigtigt at få belyst om kvælstoffet stadig er tilgængeligt for planterne og dermed kan medvirke til øget udbytte.
De direkte lattergas emissionerne fra økologisk planteavl er ca. 940 CO2-æk per ha ved 86 kg N tildeling per ha. Nitrifikationshæmmere antages at kunne reducere dette med 10% = 94 kg CO2-æk, hvilket afprøves i markforsøg.
33. Klimaoptimering i økologiske sædskifter
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at tilvejebringe viden og konkrete data om kulstoflagring og lattergasemission i økologiske sædskifter, som kan danne grundlag for et forbedret klimaregnskab på den enkelte bedrift. Målet er at dokumentere økologiske landbrugs klimapåvirkning med tiltag for kulstoflagring og formindsket lattergasemissioner, idet disse parametre indgår i og forbedrer landbrugets beslutningsstøtte til formindsket klimaudledning.
Projektet har to arbejdspakker. I AP 1 analyseres det, hvordan sædskifte og gødningspraksis har påvirket jordens indhold af organisk stof. Dette gøres ved at tage jordprøver på bedrifter, som i mere end 20 år har haft store andele græs og andre kulstofbindende afgrøder, og ved at modellere historiske data fra samme bedrifter i anerkendte programmer som C-Tool, PlantePro og NDICEA. Analysedata vil derefter blive brugt som basis for en klimahandlingsplan for optimering af sædskiftet, på udvalgte bedrifter. Konsekvenser for bl.a. praktiserbarhed og de økonomiske følgevirkninger undersøges i samarbejde med case-bedrifter.
I AP 2 vil påvirkningen af lattergasemissionerne fra netop disse kulstofbindende afgrøder blive målt ved markforsøg. Grønt materiale fra græs og efterafgrøder nedmuldes, pløjes, og termineres, hvorefter det visnede materiale indarbejdes i jorden. Lattergasemissionerne måles i samarbejde med Aarhus Universitet, Foulum. Forsøgene planlægges over to år, for at give resultater med øget sikkerhed.
Effekt: Det forventes at flere landbrugsbedrifter vil praktisere kulstofbinding ved valg af kløvergræs eller efterafgrøder, når netto potentialet for reduktion af klimagas-emission kan dokumenteres. Der forventes en stigning af landbrug, der vil få lavet et klimaregnskab. På fire case bedrifter beregnes klimaudledning før og efter optimering, og der forventes 10 pct. forbedring.
34. Afskallet havre med aminosyrer til fjerkræ og svin
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at fremme brug af afskallet havre med højt indhold af essentielle aminosyrer, for at øge leverancen af dansk højkvalitetsfoder til fjerkræ og svin og mindske kvælstofoverskuddet i foder og gødning.
Målet er at undersøge, hvordan og i hvilket omfang sortsvalg og gødningstildeling påvirker aminosyreindholdet i afskallet havre, samt hvilke muligheder det giver i foder til fjerkræ og svin.
Havreprotein har et højere indhold af essentielle svovlholdige aminosyrer end eksempelvis hvedeprotein. Sortsvalg og gødningsniveauets indflydelse på aminosyresammensætningen i afskallet havre undersøges i to års markforsøg med tre gødningsniveauer i de mest lovende sorter. Udvælgelse af sorter baseres på tidligere og nye erfaringer. For alle sorter og gødningsniveauer laves der en afskalning og analyseres for skal/kerne andel samt proteinindhold og aminosyresammensætning i den afskallede vare. Fra praksis indsamles erfaringer med anvendelse af afskallet havre og havreskaller bl.a. som strøelse til svin. I projektets andet år gennemregnes foderplaner baseret på de opnåede forsøgsresultater for indhold af essentielle svovlholdige aminosyrer, og der regnes på proteinbalancer og kvælstofoverskud. Økonomien i hele processen inkl. anvendelse af havreskaller beregnes. Der laves formidling af projektets forsøg, resultater og beregninger ved markvandringer, via sociale og landbrugsfaglige medier samt i Oversigt over Landsforsøgene.
Effekten af projektet er en reduceret miljøpåvirkning og forbedret driftsøkonomi, som resultat af forbedret proteinbalance i foderblandinger til fjerkræ og svin. Afskallet havre kan potentielt reducere mængden af importeret soja til æglæggere og svin med hhv. 1/3 og 1/6, dermed mindskes klimabelastningen. Havre er en sund og dyrkningssikker afgrøde - øget efterspørgsel vil bidrage positivt i økologiske sædskifter.
35. Grovfoder 4.0 – intelligent grovfoderproduktion
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektet ”Grovfoder 4.0” er starten på digitalisering af hele grovfoderproduktionskæden fra mark til foderlager. Projektets formål er at forbedre økonomien i grovfoderproduktionen og samtidig reducere næringsstofoverskuddet i marken. Det er projektets mål at udvikle nye digitale værktøjer til at automatisere, forbedre og udnytte afgrødeudbytter og -kvaliteter på mark- og positionsniveau.
Projektet skaber digitale løsninger, der registrerer og opsamler afgrødeudbytter og -kvaliteter i centrale databaser, der kobles med bedriftens øvrige data. På basis af disse data udvikles modeller, der fastlægger afgrødernes næringsstofbehov mere præcist. Desuden udvikler projektet et IT-system, der med høj grad af automatisering opgør omkostningerne kontinuerligt gennem vækstsæsonen og beregner fremstillingsprisen, der indgår i grundlaget for optimering af afgrødesammensætningen. Systemerne implementeres og demonstreres på demoejendomme og maskinstationer løbende gennem projektet via rådgivningsvirksomheder. 2021 er projektets 3. år, hvor kalibreringer, modeller og algoritmer videreudvikles og videreimplemeneteres i relevante IT værktøjer.
Når projektet er fuldt implementeret forventes det at give en stigning på 2 pct. i afgrødeudbytterne som følge af en mere optimal afgrødeplacering og gødskning og en mere optimal afgrødesammensætning på malkekvægbedrifterne. Disse effekter forventes opnået på 800.000 ha og forventes at forbedre økonomien på malkekvægbedrifterne med ca. 178 mio. kr. samtidig med, at overskuddene af kvælstof og fosfor reduceres med henholdsvis ca. 9.100 og 1.040 tons. Desuden opnås et reduceret klimaaftryk på ca. 21.000 tons CO2-ækv.
36. Lavemissionssædskifter til målrettet regulering
Hovedformål: Forskning og forsøg
Det er formålet at gøre lavemissionssædskifter til et omkostningseffektivt virkemiddel i den målrettede kvælstofindsats. Det er målet at udvikle lavemissionssædskifter og dokumentere effekterne af sådanne sædskifter, hvorfra der vedvarende tabes meget lidt kvælstof.
Der udvikles en metode til indeksering af kvælstofudvaskningen i sædskifter. Der udarbejdes dyrkningsvejledninger for lavemissionssædskifter tilpasset forskellige bedriftstyper. Der gennemføres en screening med N-min prøver for effektive afgrødefølger i praksis med hensyn til at sikre lave kvælstoftab, bl.a. i forbindelse med omlægning af kløvergræs. I tilknytning til dyrkningsvejledningerne karakteriseres lavemissionssædskifterne med hensyn til kvælstofudvaskning, emission af drivhusgasser, udbytte, foderforsyning og økonomi. Sammen med resultaterne fra de aktiviteter, der gennemføres i projektet af Aarhus Universitet og Københavns Universitet, opbygges et datagrundlag, der skal gøre det muligt at få lavemissionssædskifter indført som et omkostningseffektivt virkemiddel i den målrettede kvælstofindsats.
Effekten af projektet er en mere omkostningseffektiv regulering, da projektet medvirker til en effektiv målretning af kvælstofindsatsen inden for et vandopland mod de områder, hvor kvælstofretentionen er lav. Det vurderes, at mindst en tredjedel af kvælstofudledningsreduktionen under den målrettede regulering på sigt vil ske gennem lavemissionssædskifter. Det svarer til 1.200 tons N årligt i forhold til de kvælstofreduktionsmål, der er gældende for 2021.
37. Terrænnær redox- og retentionskortlægning til differentieret målrettet virkemiddelsindsats indenfor ID15 oplande (T-Rex)
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at opnå en omkostningseffektiv vandmiljøindsats gennem øget målretning af indsatserne.
Målet er at øge effekten af mark- og drænvirkemidler med >60% ved en differentiering af N-retentionsklasser i ID15-deloplandene.
Projektet er bevilget støtte af Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP). Projektets aktiviteter omfatter: (i) videreudvikling af en redox-probe til kortlægning af kvælstofreduktionspotentialet i rodzonen (AP1), (ii) geofysisk kortlægning af den terrænnære rumlige geologi, jorden vandmætningsdynamik og afstrømning til dræn eller grundvand (AP2), (iii) udvikle en operationel opskalerbar model for kortlægning af rumligt differentierede N-retentionsklasser indenfor ID15-deloplande (AP3), og (iv) demonstrere effekt og omkostningseffektivitet af scenarier for en differentieret målrettet virkemiddelsindsats med såvel mark som drænvirkemidler på markskala indenfor ID15-oplande (AP4). Promilleafgiftsfonden støtter SEGES’ aktiviteter i AP4.
Effekter: Ved en målrettet placering af virkemidlerne indenfor ID15-oplande opnås en højere effekt af virkemidlerne. Herved reduceres arealkravet til virkemiddelsindsatsen op til 176.000 ha ved en samtidig reduktion i N-udledningen til kystvand på 3.887 ton N/år. Dette giver en økonomisk gevinst i form af besparelser på virkemiddelsindsatsen på op til 369 mio. kr. pr år.
38. Smart Afgasset Gødning (SMARAGD)
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektet har til formål at optimere landbrugets økonomi og reducere miljøpåvirkningen ved at optimere udnyttelsen af næringsstofferne i afgasset husdyrgødning/biomasse. Målet med projektet er at bygge og demonstrere et koncept som øger udnyttelsen af næringsstoffer i afgasset biomasse, ved at gøre det muligt for landmænd at bestille og modtage en næringsstofsammensætning, der matcher bedriftens behov.
I projektet demonstreres og valideres online analyse af næringsstofindhold i gylle og afgasset biomasse. I 2021 vil der desuden blive udført markforsøg i vinterhvede, hvor gødningseffekten af afgasset biomasse og andre væskefraktioner fra Videbæk Biogas vil blive målt.
Derudover demonstreres og evalueres et koncept for levering af brugertilpasset gødning fra biogasanlægget, der i så vid udstrækning som muligt opfylder afgrødernes næringsstofbehov. I Mark Online, som anvendes på ca. 85 pct. af landbrugsarealet, beregner planteavlskonsulenten et optimalt N:P:K-forhold for den enkelte modtager i forbindelse med gødningsplanlægningen. Målet med optimeringen er, at der skal anvendes så lidt handelsgødning som muligt på modtagernes bedrifter.
Landbruget køber hvert år handelsgødning for mere end 2 mia. kr., og de udbringer knap 40 mio. ton husdyr-gødning. Af driftsøkonomiske årsager er det helt afgørende, at gødningsressourcerne anvendes optimalt. Ved at tilpasse den afgassede til bedriftens behov, kan landmanden reducere sit indkøb af handelsgødning og sikre at planterne opnår en optimal tildeling. Desuden optager planterne afgasset gødning bedre end frisk gylle og dybstrøelse, hvilket giver et større afkast på markerne.
39. Bæredygtig anvendelse af protein fra grøn biomasse til fødevarer (InnoGrass)
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektets formål er at udvikle nye proteinråvarer til fødevarefremstilling ud fra græsmarksafgrøder, med en høj bæredygtigheds- og klimaprofil, og derved imødekomme en stigende efterspørgsel efter plantebaserede fødevarer. Målet er at udvikle teknikker, der gør græsprotein egnet til fødevarer, udvikle nye fødevarer med indhold af græsprotein, teste disse produkter hos forbrugere og søge Novel-Food godkendelse.
Der udvikles procesteknikker, som kan sikre et højt udbytte af græsprotein fra råvaren, samt fjerne farve og bitter smag fra proteinkoncentratet og fraktionere det udfældede protein til brug i forskellige fødevareprodukter. Proteinråvaren bearbejdes med forskellige teknikker som fermentering og ekstrudering til ingredienser egnet til udvalgte fødevarer, og testprodukter af fødevarer med indhold af de nye græsproteinprodukter afprøves over-for forbrugere. Storskala produktion af græsproteinprodukter testes i pilotanlæg, og restvæsken testes som fermenteringsmedie for fremstilling af mælkesyre. Forretningsmulighederne i en ny produktion af fødevarer baseret på græsprotein testes i samarbejde med interessenter fra primærproducenter til fødevareproducenter. Endelig testes fødevaresikkerheden vedrørende uønskede stoffer og mikroorganismer i fødevarer fremstillet med græsprotein og evt. allergiske reaktioner fra produkterne testes inden ansøgning om at få græsprotein Novel-Food godkendt til fødevarer.
Projektets effekter: Markedet for nye fødevarer med græsprotein er forsigtigt vurderet til en årlig omsætning på 250 mio. kr. De involverede virksomheder vurderes at kunne øge deres indtjening med 44 mio. kr. årligt og specifikt for plantefars med græsprotein forventes en ekstra indtjening på 5,5 mio. kr. årligt. Det direkte arealbehov for græs til fødevareprotein forventes at blive 440 ha, og vil kunne reducere kvælstofudvaskningen med 26 tons og begrænse drivhusgasudledningen med 1.540 tons CO2-ækv. årligt. Afsætningen til fødevarer forventes at have en stor indirekte effekt ved at gøre græsproteinfremstilling til foder mere rentabel.
40. Udvikling af husdyrgødningsteknologier til bæredygtig dyrkning af majs
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektets formål er at sikre, at landbruget forsat kan opnå en udbyttefremgang i majs, trods regulering af landbrugets muligheder for at tilføre fosfor i form af startgødning. Målet er at udvikle og dokumentere et gyllenedfældningssystem, som kan sikre en optimal majsproduktion med reduceret input af startgødning og mindre udledning af næringsstoffer og drivhusgasser.
Aktiviteter: Projektet er opdelt i fire sammenhængende indsatsområder med henblik på at opnå følgende: 1. Udvikling og dokumentation af et nyt nedfældningssystem til optimal placering af gylle til majs, således at majs kan dyrkes med reduceret input af handelsgødning. 2. Højere udnyttelse af næringsstofindholdet i den tilførte husdyrgødning og lavere miljøeffekt i form af emission af drivhusgasser og næringsstoffer. 3. Demonstration af optimerede nedfældningsteknologier og dyrkningssystemers indflydelse på majsudbytte og dyrkningssikkerhed. 4. Vidensindsamling og formidling til landmænd, konsulenter og myndigheder om nye forbedrede teknologier og dyrkningssystemer med henblik på at sikre højst muligt udbytte med lavest mulige miljøeffekt.
Effekter: Projektet vil sikre, at majs fortsat kan være en attraktiv afgrøde i dansk landbrug ved at sikre optimale majsudbytter med lavest mulige klima- og miljøpåvirkninger og omkostninger til indkøb af handelsgødning.
41. Optimizing climate and production services of cover crops in organic arable rotations (CCRotate)
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet med CCRotate er at forbedre økologisk planteproduktions brug af efterafgrøder (CC) i sædskiftet (Rotate) med fokus på klima, udvaskning af kvælstof og økonomi. Målet er at udvikle og dokumentere, hvordan økologiske planteavlere via management og arter og artsblandinger af efterafgrøder kan formindske klimapåvirkningen, udvaskning, og samtidigt hæve udbytterne.
I 2021 vil SEGES være med til at planlægge, følge, og afrapportere dyrkning og management af forskellige efterafgrøder i det langvarige sædskifteforsøg og et separat eksperiment i Foulum, hvor blandt andet terminering og indarbejdning i jorden står centralt med hensyn til klimapåvirkning (AP1). Spørgeskemaundersøgelsen, som blev sat i gang i 2020 udarbejdes, og resultaterne formidles (AP2). I samarbejde med Teknologisk Institut og forsøgsafdelingen laves lattergasmålinger i landsforsøgene, hvor afgrøderester indarbejdes i jorden ved forskellige strategier blandt andet fræsning, afhugning og tørring samt pløjning. Resultaterne udarbejdes, fortolkes og formidles. Resultaterne på indflydelse af klimapåvirkning og udvaskning indarbejdes ligeledes i allerede bestående faktaark om efterafgrøder (AP4).
Når landbrugsbedrifterne i fremtiden skal beregne deres aftryk på klima (klimaredskab) og bæredygtighed (RISE), vil de tilvejebragte resultater fra CCRotate give et bedre grundlag til at vurdere netop økologiske planteavleres muligheder for at formindske lattergasudledning og dermed deres mulighed for at skabe et bæredygtigt landbrug.
42. Klimaoptimeret gødskning i økologisk planteproduktion (ClimOptic)
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formålet er at forbedre klimaprofilen på økologiske produkter ved færre drivhusgasser, mere kulstof i jorden og højere udbytter gennem sædskifter med kløvergræs til biogasproduktion og optimerede biogasgødninger. Målet er at udvikle biogas-gødninger med høj udnyttelse af kvælstof og fosfor og demonstrere, hvordan de, i samspil med ændringer i sædskifte, kan forbedre klimaprofilen på økologiske typebedrifter.
Der udvikles klimaeffektive økologiske gødninger ved at efterbehandle afgasset gødning til dels en kvælstof- og svovlholdig flydende gødning med stor udbytteeffekt, dels en fosforholdig fast gødning, der kan sikre en optimal fordeling af fosfor. Der defineres praksisrelevante økologiske typelandbrug med henholdsvis planteavl, svine- og fjerkræproduktion, og de miljø- og klimamæssige effekter af at bruge klimaeffektive gødninger beregnes. Til brug for systemberegningerne gennemføres opbevarings- og gødskningsforsøg med de klimaeffektive gødninger til dokumentation for effekter på udbytte og emissioner af drivhusgasser. Endelig inddrages landmænd og biogasaktører i vurderingen af anvendeligheden af de klimaeffektive gødninger, og der regnes økonomi for produktion og anvendelse, for at sikre en hurtig implementering i praksis.
Det forventes, at 60.000 ha økologisk vil blive gødet med de nye gødninger, og at der vil blive dyrket 600.000 tons plantebiomasse (kløvergræs) til gødningsfremstilling. Biogasfremstillingen vil substituere naturgas svarende til 30.000 tons CO2-ækv. En forventet 20 % bedre N-udnyttelse vil reducere lattergasudledningen svarende til 4.500 ton CO2-ækv. Desuden opnås 44.000 ton CO2-ækv ved øget kulstofbinding og det højere planteavlsudbytte forventes at øge indtjeningen med 138 mio. kr. årligt. Effektvurderingen sker ved projektafslutningen i 2022.
43. Virkemidler til en handlingsorienteret bæredygtig landbrugsproduktion
Hovedformål: Rådgivning
Formålet er at sikre, at landmændene har et evidensbaseret grundlag for valg af omkostningseffektive virkemidler til bedriften, der bidrager til landbrugets bæredygtige udvikling. Målet er at udvikle evidensbaserede virkemiddelkataloger for bæredygtighed, der kan danne grundlag for landmandens prioritering af omkostningseffektive virkemidler til bedriften via en manuel eller digital løsning.
Der udarbejdes et eller flere virkemiddelkataloger for bæredygtighed, der ud fra en omkostningseffektiv og helhedsorienteret tilgang beskriver virkemidler for såvel konventionel som økologisk produktion. Virkemidlerne beskrives ud fra deres direkte effekt på udvalgte bæredygtighedsindikatorer samt eventuelle indirekte effekter på andre tiltag. Der inddrages en følgegruppe samt case-landbrug, der skal bidrage med faglig vurdering og kvalificering af virkemidlerne.
For at fremme den digitale integration af oplysningerne i virkemiddelkatalogerne, i eksisterende og kommende bæredygtighedsværktøjer eller managementprogrammer, foretages der en afdækning af landmændenes og forskellige interessenters krav og forventninger til bedriftens bæredygtighedsrapportering. Endvidere kortlægges virkemidlernes praktiske anvendelsesmuligheder, hvilket skal bidrage til, at der foretages den bedst mulige integration af virkemidler til nuværende og kommende bæredygtighedsværktøjer og managementprogrammer.
Projektet forventes at bidrage til en reduktion af klimagasemissionen med ca. 11.100 ton CO2 ækvivalenter. Projektet vil derudover kvalificere landmandens valg af omkostningseffektive virkemidler inden for klima og bæredygtighed. Endelig vil projektet understøtte landmændene i deres ledelse og udvikling af en bæredygtig drift.
44. Så aktuel viden i planteproduktionen
Hovedformål: Rådgivning
Formålet er at opretholde danske landmænds stærke konkurrenceposition i forhold til at drive en produktion, som er solid økonomisk, kvalitets- og miljømæssigt. Målet er, at landmanden til alle tider kan træffe sine praksisnære og strategiske beslutninger på det mest opdaterede faglige grundlag.
Projektets aktiviteter centrerer sig om formidling af tidsmæssigt aktuel viden, når der er brug for den i marken, og faglig aktuel, så det er den nyeste og mest opdaterede viden. Selve formidlingsaktiviteterne understøttes naturligt af vidensindsamling og bearbejdning af viden.
Aktiviteterne er delt op emnemæssigt, men udføres i praksis, så de støtter op om hinanden på tværs.
I arbejdspakke (AP) 1 og 2 fokuseres på den helt praksisnære og tidsaktuelle formidling henvendt henholdsvis til planteavl generelt og til grovfoderproduktionen. Der er et stort fokus på managementmæssig timing og tilpasning til den aktuelle vejrsituation samt til sygdoms- og skadedyrssituationen. I AP 3 behandles produktionsøkonomiske forhold med det formål både at danne grundlag for langsigtede strategiske beslutninger og for de kortsigtede tvunget af uforudsete omstændigheder. AP 4 formidler regel- og rammebetingelsesområdet med fokus på at nedbryde kompleksiteten og give det bedst mulige grundlag for at være på forkant i forhold til frister, samt nye og kommende regler. I AP 5 leveres der som pilot-test et unikt varslingssystem, hvor tids- og stedsaktuel information om sygdoms- og skadedyrssituationen sender målrettet ud til bedrifterne baseret på afgrøde og område.
Når den mest aktuelle viden stilles lettilgængeligt til rådighed for landmænd og rådgivere, er resultatet en kontinuert implementering af det bedst mulige vidensgrundlag og dermed en fortsat frontposition indenfor effektiv og bæredygtig produktion, hvilket forventes at have en gavnlig effekt på landbrugets bruttofaktorindkomst.
45. Benchmarking og økonomiske analyser, der forbedrer bedriftens ressourceeffektivitet og indtjening
Hovedformål: Rådgivning
Formålet er at øge landmændenes kendskab til ny viden om økonomi i landbruget, så de kan iværksætte handlinger, der medfører højere ressourceeffektivitet i produktionen med afledt positiv effekt på landbrugenes indtjening. Projektets mål er at udarbejde benchmarkingværktøjer og økonomiske analyser på årsrapportniveau, der ved en målrettet formidling inspirerer landmændene til at igangsætte handlinger, der øger ressourceeffektiviteten.
Projektet understøtter landmændene i, på et kvalificeret grundlag, at identificere indsatsområder og iværksætte handlinger, der forbedrer bedriftens indtjening. Der udarbejdes benchmarking-analyser, som landmændene kan bruge til at identificere de indsatsområder, hvor ændringer i adfærd og handlinger giver størst effekt på det økonomiske resultat. Benchmarking omfatter tabelopstilling i form af Business Check og Fraktilanalyse, international benchmarking og analyse af markbrugets resultater. I andre økonomiske analyser sættes fokus på bedrifternes totaløkonomi og den økonomiske udvikling over tid. Der udarbejdes desuden særlige analyser for den økologiske produktion, herunder økonomi i forhold til produktionsomfang samt udviklingen i den enkelte bedrifts økonomi over årene. Inden for mælkeproduktionen er der bl.a. fokus på økonomien ved forskellige selvforsyningsgrader af foder samt økonomisk effekt af etableringstidspunkt og produktionsomfang. Det er vigtigt, at landmændene har hurtig og let adgang til den ny viden. Der gennemføres derfor en undersøgelse af landmændenes informationssøgning, som skal bidrage til fremadrettet at målrette formidlingen, så den i endnu højere grad inspirerer landmændene til at igangsætte handlinger, der bidrager til at forbedre bedriftens indtjening.
Projektets effekter forventes at omfatte en økonomisk forbedring af driftsresultatet med i gennemsnit ca. 50 t. kr. pr. heltidsbedrift. Det forventes at 50 pct. af heltidsbedrifterne anvender ét eller flere af resultaterne fra projektet. Effekterne indtræffer, når landmænd anvender projektets informationer og resultater som inspiration til at opnå bedre ressourceeffektivitet på egen bedrift.
46. Jordfordeling - Danmarks største puslespil
Hovedformål: Rådgivning
Formålet er at optimere fordelingen af arealer til gavn for landmandens økonomi og produktion samt klima, biodiversitet og miljø. Målet er at udarbejde redskaber og modeller, der gør landmænd og rådgivere i stand til at implementere arronderings- og multifunktionel jordfordeling i lokalområdet.
Et særligt screeningsværktøj videreudvikles og gøres operationelt, så det støtter den enkelte landmand i at få overblik over de produktionsmæssige og de natur-, miljø- og klimamæssige potentialer. Der udarbejdes metoder til at give landmanden overblik over økonomiske og juridiske konsekvenser ved jordfordeling og metoderne efterprøves konkret på bedrifter i demonstrationsområder. Der udvikles en basis online-platform for både traditionel arronderingsjordfordeling og mulitfunktionel jordfordeling, hvor landmænd og andre aktører kan indberette arealer, som kan tages ud til jordfordeling. Jordfordeling og multifunktionel jordfordeling indbefatter mange aktører, og samarbejdet mellem disse aktører styrkes i et samarbejdsforum, hvor parterne støttes i at bruge projektets værktøjer og modeller og i at skabe god proces for landmænd involveret i jordfordeling. Værktøjer og modeller, der er udarbejdet i 2020 og som udarbejdes i 2021 afprøves i projektets ca. 5 demonstrationsområder, og efterfølgende tilpasses værktøjer og modeller ud fra de praktiske erfaringer, som samles blandt landmænd, konsulenter og andre aktører.
Der sættes fokus på multifunktionel jordfordeling og resultaterne fra projektet ved at formidle på en række forskellige platforme og ikke mindst kommunikeres projektets modeller og resultater med udgangspunkt i landmandserfaringer fra demonstrationsområderne. Lokale landbrugsrådgivere og øvrige aktører indgår i arbejdet i områderne. Effekterne vil være, at ca 50 landmænd indenfor demonstrationsområderne ved udgangen af 2021 har påbegyndt en proces med multifunktionel jordfordeling og at ca 200 ha organogen lavbundsjord er bragt i spil til multifunktionel jordfordeling.
47. En attraktiv og sikker arbejdsplads på landet
Hovedformål: Rådgivning
Formålet med projektet er ved hjælp af relevante aktører i en fælles indsats at forebygge ulykker og nedslidning i landbruget og skabe mere sikre og attraktive arbejdspladser. Målet er at sikre fokus på arbejdsmiljø og opnå en forbedret sikkerhedskultur ved at inddrage relevante aktører, udvikle værktøjer og vidensformidle. Målgruppen nås ved hjælp af forskellige medier og via gode ambassadører.
Aktiviteterne i projektet er fordelt i 4 arbejdspakker, der alle sigter til at udbrede og involvere så mange interessenter som muligt i indsatsen for at skabe sikre og attraktive arbejdspladser. I projektet indgå samarbejde med leverandører og producenter af maskiner for sammen at undersøge mulighederne for at forebygge maskinulykker (AP1). Dertil fastholdes det nyopstartede tværfaglige netværk for professionelle ressourcepersoner omkring sikker håndtering af store dyr, så forebyggelse af ulykker integreres som en naturlig del af de ydelser, der leveres til landmanden (AP2). For at støtte op om den voksende interesse for at drøfte forbedringer af arbejdsmiljøet vil projektet ved at besøge eksisterende erfagrupper, oprette nye og indsamle erfaringer og anbefalinger til videre brug ved erfagruppemøder (AP3). Vigtigt er det også for at sikre og udbygge det fortsatte fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø på arbejdspladserne at der indhentes og formidles ny viden om for eksempel konkrete risikomomenter, gode løsninger og nye værktøjer (AP4).
Effekten er på kort sigt sikker adfærd og forbedret sikkerhedskultur på det enkelte landbrug, der implementerer værktøjerne og på længere sigt en gradvis implementering af et mere sikre landbrug. I dag udfordres erhvervet i den grad i forhold til at rekruttere og fastholde de gode medarbejdere. Forbedret sikkerhedskultur vil gavne erhvervet og bidrage til mange attraktive arbejdspladser, der kan tiltrække god værdifuld arbejdskraft og skaber dermed også mulighed for bedre bundlinje.
48. Landbrugsproduktion under hensyn til natur, miljø og samfund
Hovedformål: Rådgivning
Projektets formål er at reducere ammoniakemissionen og øvrige miljøpåvirkninger med mindst mulige omkostninger for landbrugsproduktionen. Målet er at anvise metoder til reduktion af miljøpåvirkninger. Metoderne skal være praktisk anvendelige for landmændene, og der skal tages højde for juridiske og økonomiske forhold ved anvendelse af metoderne.
I AP1 er fokus på at skabe et korrekt grundlag for bestemmelsen af indholdet af næringsstoffer i husdyrgødningen på landsplan, da indholdet i husdyrgødningen bestemmer kravet til harmoniareal og til tilladt indkøb af handelsgødning på den enkelte bedrift. Grundlaget vil også anvendes til at evaluere ammoniakfordampningen på landsplan. Der er desuden fokus på at give den enkelte landmand mulighed for at minimere kravet til harmoniareal ved foderkorrektion, så en indsats for at reducere fosfor og/eller protein i foderet kan belønnes med lavere krav til jord. Der vil blive vejledt i de bedste metoder til at reducere foderets indhold af protein, så proteinreduktion kan gennemføres så vidt muligt uden omkostninger for landbruget. I AP2 er fokus på virkemidler til begrænsning af emission fra stald, lager og mark. Nyt grundlag for BAT og krav til emissionen samt muligheder for valg af teknologi og omkostningseffektive tilpasninger af gødskningspraksis beskrives og formidles.
I AP3 er fokus på reguleringens betydning for den sårbare natur samt på at sikre øvrige krav til produktionen også er kendt for derigennem at give grundlaget for en helhedsorienteret strategi for tilpasning eller udvikling af produktionen. Der vil også være fokus på at formidle mulighederne for at søge tilskud til natur- og miljøtiltag, der danner grundlaget for en helhedsorienteret strategi for tilpasning eller udvikling af produktionen.
Projektet vil tilvejebringe viden, der understøtter, at landmanden kan reducere ammoniakemissionen omkostningseffektivt. Herved kan værdien af den samlede landbrugs- og fødevareeksport tilvejebringes ved en mere positiv branding.
49. Forbedring af landbrugsbedriftens indtjening på baggrund af viden om markedsudvikling og risici
Hovedformål: Rådgivning
Projektets formål er at forbedre landmændenes indtjening på baggrund af viden om markedsudvikling samt markeds- og bedriftsspecifikke risici. Målet er at give landmændene større indsigt i udviklingen af markedet for landbrugets produkter og omkostninger samt i sammensætningen af bedriftens risici.
Landbruget er udsat for mange risici, der kan true bedriftens økonomi, men som også kan skabe muligheder for styrkelse af bedriftens konkurrenceevne, når risiciene håndteres i tide. Derfor indsamles og struktureres kvalificeret viden om udviklingen i landbrugets prisforhold, og på baggrund af dette udarbejdes prisprognoser. Viden om prisudviklingen og udviklingen i produktionsforholdene samles og formidles i form af budgetkalkuler for landbrugsprodukterne, hvilket er vigtig information for landmændene ved planlægning af den fremadrettede produktion såvel på taktisk som strategisk niveau. Risikobilledet for landbrugsbedrifterne er omfattende og komplekst. Derfor formidles der på et kvalificeret grundlag, med udgangspunkt i en risikomodel, om risici samt anbefalinger til, hvordan de pågældende risici kan styres eller reduceres på bedrifts- eller driftsgrensniveau. Erfaringerne viser, at der hurtigt kan opstå en situation såvel nationalt som internationalt, der påvirker landmændenes økonomi. Derfor foretages der analyser og beregninger af konsekvenserne af sådanne situationer. Resultaterne formidles til landmændene, så de kan vurdere situationen for egen bedrift og eventuelt iværksætte nødvendige handlinger.
Effekterne af projektets aktiviteter forventes at forbedre driftsresultatet på de heltidsbedrifter, der anvender projektets resultater, med i gennemsnit 54 t. kr. pr. bedrift. Det forventes, at 40 pct. af heltidsbedrifterne vil anvende resultaterne fra projektet. Omfanget af anvendelsen vil afhænge af virksomhedens driftsgrene.
50. Formidling af ny viden til økologiske landmænd
Hovedformål: Rådgivning
Formålet er at indsamle, opdatere og formidle ny og aktuel viden til det økologiske landbrug, der kan øge kompetencerne, fremme produktionen og øge de økologiske landmænds konkurrenceevne. Målet er, at alle økologiske landmænd kan indhente aktuel økologifaglig viden, hvorved de til stadighed er opdateret om regler, vilkår og faglig viden indenfor alle økologiske produktionsgrene.
I projektet indsamles og formidles ny og aktuel viden til den økologiske landmand indenfor det økologifaglige fagfelt. Projektet er opdelt i to arbejdspakker. I AP 1 formidles om aktuel faglig viden og resultater fra afsluttede projekter indenfor økologisk planteproduktion og husdyrproduktion. I AP2 formidles om gældende økologiregler og vilkår for den økologiske produktion. I 2021 indsamles og formidles viden om følgende emner: Skovlandbrug, Fuglebekæmpelse i afgrøder, Økologiske havefrø, Formidling om naturindsatser, Arbejdsplanlægning og arbejdssikkerhed i økologiske frilandsproduktioner endelig gennemføres en analyse af data indenfor den økologiske kvægproduktion, som kan fremme konkurrenceevnen. Der vil blive formidlet gennem digitale kanaler, og landmændene vil få tilbud om deltagelse på faglige workshops, markvandringer og demonstrationsaktiviteter. Projektet vil bidrage til at indhente og udbrede viden om økologiske temaer ved deltagelse i kongresser og konferencer nationalt og internationalt, herunder Økologikongres 2021, hvor en stor videnstand etableres.
Projektets effekt er, at aktuel faglig viden vil være med til at sikre og optimere produktionsapparatet i den primære sektor og dermed sikre den nødvendige indtjening. Desuden sikres det, at den økologiske produktion tager hensyn til en bæredygtig produktion med hensyn til miljø, klima, natur og dyrevelfærd.
51. Bæredygtig finansiering af landbrugsvirksomheden og ledelse af en bæredygtig udvikling
Hovedformål: Rådgivning
Formålet er, at landmændene bliver i stand til at imødekomme den finansielle sektors kommende krav om bæredygtighed, og at de kan lede landbrugsvirksomhedens bæredygtige udvikling. Målet er at analysere og vurdere EU’s krav til bæredygtig finansiering og synliggøre, hvilke muligheder landbruget har for at opnå denne finansiering. Endvidere at formidle om ledelsesmæssige tiltag, der understøtter en bæredygtig udvikling af landbrugsvirksomheden.
Landbrugets fremadrettede finansiering vil blive påvirket markant af EU Taksonomien, der tager afsæt i seks EU-miljømål. Der vil i projektet løbende blive formidlet om EU Taksonomien og de nye kriterier, som landmændene skal leve op til. Kriterierne vil blive vurderet og perspektiveret i forhold til landbrugets fremadrettede muligheder for finansiering. Det undersøges desuden, hvordan landmændene kan udnytte nye investeringsmuligheder til at skabe en bedre forretning og samtidig bidrage til en bæredygtig udvikling af erhvervet. Der udarbejdes endvidere en kortlægning af, hvilke muligheder og udfordringer der er for landmændene for at opnå finansiering målrettet bæredygtig udvikling. For at sikre, at landmændene kan imødekomme kommende krav fra den finansielle sektor og andre interessenter fx afsætningsvirksomheder i forhold til bæredygtighed, undersøges det, hvordan landmændene understøttes bedst muligt i ledelsen af en bæredygtig udvikling af landbrugsbedriften. Med baggrund heri udarbejdes anbefalinger til, hvordan landmændene ledelsesmæssigt kan arbejde med bæredygtig udvikling. For at sikre, at projektets resultater når bredt ud til landmændene, gennemføres en række forskellige formidlingsaktiviteter.
Effekten er, at landmændene får et godt grundlag for at imødekomme den finansielle sektors kommende krav om bæredygtighed, så landbrugsproduktionen vurderes som en attraktiv, grøn produktion. Endvidere får landmændene et ledelsesmæssigt grundlag, så de kan sikre landbrugsvirksomhedens bæredygtige udvikling.
52. Konkurrencedygtig og markedsbaseret produktion af afgrøder til fødevarer
Hovedformål: Rådgivning
Formålet er at styrke primærproduktionens og fødevarevirksomhedernes afsætningspotentiale ved at fremme og målrette en bæredygtig produktion af plantebaseret protein og højværdiegenskaber til fødevarer og drikke. Målet er at etablere et solidt fagligt fundament for at øge dyrkningen og anvendelsen af dansk dyrkede afgrøder til fødevarer og drikke samtidig med, at der sikres et overblik over eksisterende og nye afsætningsmuligheder gennem forbrugerindsigter og brugerdrevet innovation.
Aktiviteter:
- Der opbygges og videreudvikles en vidensbase for afgrødepotentialet i primærsektoren, som samler national og international viden om arter og sorter, der viser potentiale som ingredienser i fødevarer og plantedrikke.
- Konventionelle og økologiske dyrkningsmæssige tiltag indenfor nye og kendte afgrøder afprøves under danske forhold, for at undersøge afgrødekvaliteten.
- For at sikre fokuseret og dybdegående innovation, inviteres primærleddet, virksomhedssektoren og afsætningsleddet til værdikæde-workshops. Her præsenteres indsigter fra projektets vidensindsamling, og rammen bliver sat for tættere samarbejde i værdikæden.
- Projektets viden og resultater samles, demonstreres og formidles bredt i hele værdikæden for at sikre, at den øgede efterspørgsel på plantebaserede fødevarer og drikke kan dækkes af dansk, producerede afgrøder.
Effekten af projektet er, at danske landmænd har bedre muligheder for at sikre forsyningen af dansk produceret afgrøder til både fødevareindustrien, dagligvarehandlen, foodservice og dermed forbrugerne. Det forventes, at konsummarkedet vil give højere priser end produktion af husdyrfoder. Dermed vil projektet bidrage til en bedre økonomi på den enkelte landbrugsbedrift.
53. Oplandsrådgivning til kollektive miljøindsatser
Hovedformål: Rådgivning
Projektets formål er at etablere de frivillige kollektive miljøvirkemidler, som blev vedtaget i forbindelse med Landbrugs- & Fødevarepakken, der gav danske landmænd lov til at gøde økonomisk optimalt.
Målet er, at oplandskonsulenter skal sikre dialog og samarbejde mellem landmænd, landbrugsforeninger, kommuner og andre interessenter, så der etableres de planlagte kollektive miljøindsatser som minivådområder.
SEGES projektsekretariat varetager projektledelsen og koordinerer indsatsen af ca. 24 oplandskonsulenter.
Oplandskonsulenterne koordinerer den lokale indsats med kontakt og formidling til kommuner, landboforeninger, grønne organisationer mv. og 1:1 kontakt til de landmænd, der har mulighed for at etablere kollektive virkemidler på deres bedrift. Oplandskonsulenterne kortlægger potentialerne og hjælper landmænd med at søge tilskud til kollektive virkemidler og gennemføre tiltagene.
I 2021 vil der i projektet være særlig fokus på at igangsætte etablering af minivådområder med tilsagn fra 2019 og 2020, der er blevet forsinkede på grund af IT-problemer og fejl i tilskudskortene hos Landbrugsstyrelsen. Herudover er puljen til minivådområder i 2021 næsten fordoblet i forhold til tidligere år med samlet 240 mio. kr., så oplandskonsulenterne får en stor opgave med at forberede nye ansøgninger.
Herudover vil oplandskonsulenterne i 2021 igangsætte en øget indsats med facilitering af vådområder og lavbundsprojekter i samarbejde med kommunerne på baggrund af beslutninger og anbefalinger fra Den Nationale Styregruppe for kollektive kvælstofvirkemidler. Herved opnås både en effekt i forhold til næringsstoffer og klima.
Den samlede effekt af den planlagte indsats med minivådområder, vådområde og lavbundsprojekter er en reduktion på 900 tons N årligt. Indsatserne skal gennemføres inden udgangen af 2. vandplanperiode. Effekten for landbruget er, at man både kan gøde økonomisk optimalt og samtidig leve op til miljøkravene.
54. Anvendt teknologi til økologisk planteavl
Hovedformål: Rådgivning
Formålet med projektet er at øge økologisk planteproduktions robusthed, ressourceudnyttelse og effektivitet ved hjælp af tilpassede teknologiske løsninger. Projektets mål er i samarbejde med konstruktions- og udviklingsvirksomheder samt jordbrugsforskere, at forbedre eller udvikle nyere teknologiske løsninger, til fremtidens økologiske planteproduktion
Projektet er sat sammen af en række arbejdspakker, der indbyrdes supplerer og nyttiggør de teknologier, der arbejdes med.
AP1. Udvikling af brug af satellitbilleder til vurdering af både undersåede og eftersåede efterafgrødeblandinger med bælgplantes værdi som kvælstof og kulstofkilde. Der afprøves blandinger med både ud- og overvintrende efterafgrøder. AP2. Udvikling og test af ukrudtskortlægning til vurdering af behov og beslutningsstøtte for mekanisk bekæmpelse. Kamerasystemer, software og ’stream’ billedbehandling testes og afprøves. AP3. FarmTracking tilpasses til økologiske udfordringer og behov. F.eks skal Biomasse Benchmarking udvides til også at kunne anvendes til at få integreret værdien af efterafgrøder (AP1) i gødningsplanen. AP 4. Test af præcisionssåning. Der afprøves ned til 6 cm rækkeafstand og præcisionsgødskning til forbedring af udbytte, udnyttelsen af gødning og afgrødens konkurrenceevne overfor ukrudt. AP 5. Formidling. Vidensspredning ved artikler, indslag, faktaark m.m. og demonstration af resultater fra projektet. Strategien af alle teknikker i dette økoteknologi projekt vurderes samlet i kæden fra jord, gødning, afgrøde, såning, ukrudtsregulering på bæredygtighed.
Effekten af projektet er forbedret udbytte i markafgrøder, og dermed forbedret rentabilitet, ressource udnyttelse, samt forbedret klimaaftryk. Yderligere udvides ekspertisen på mekanisk og teknologisk viden i Øko-planteteamgruppen, som dermed vil være bedre gearet til fremtidige rådgivningsopgaver.
55. Biodiversitet i det nye årti – med landmanden i front
Hovedformål: Rådgivning
Formålet er at sikre, at Danmark også i fremtiden kan opretholde en effektiv landbrugsproduktion samtidig med, at nationale og internationale mål for biodiversitet bliver opfyldt. Målet er på en ny og involverende måde at formidle viden til landmænd om, hvor og hvordan de kan bidrage til at opfylde mål for biodiversitet.
Der er behov for at omsætte de politiske mål for biodiversitet til praktisk og anvendelig viden, som landmændene kan forholde sig til og iværksætte på egen bedrift. I 2020 er der udarbejdet et virkemiddelkatalog over de væsentligste barrierer, der kan stå i vejen for udvikling af en bæredygtig landbrugsproduktion i samspil med højere biodiversitetshensyn. Dette udredningsarbejde fortsætter i 2021, hvor det kvalificeres yderligere via inddragelse af ny viden bl.a. fra de 7 case-bedrifter, som følges over hele projektet. Disse case-landmænd bidrager gennem hele projektperioden med konkrete eksempler på, hvordan biodiversiteten kan forbedres, samt hvilke rammer og forudsætninger der kan stå i vejen for, at det kan lykkes. Landmændenes arbejde med at udvikle bedriftens biodiversitet bliver fulgt, og erfaringerne formidlet. Biodiversitet er rykket langt op på den bæredygtighedsdagsorden, som tegner sig og inkluderer landbrugsproduktionen. Formidling af ny viden og inspiration fra ind- og udland er central, og skal foregå på en ny, aktiv og involverende form.
Effekten af projektet er, at landmænd opnår langt bedre viden og får større fokus på, hvilke indsatser der skal til for at sikre og fremme biodiversiteten. Det betyder, at landmænd kan arbejde proaktivt og målrettet på at medvirke til at opfylde målsætningerne for biodiversitet samtidig med, at produktionen er økonomisk rentabel.
56. Fremtidens anvendelse af organogene jorde
Hovedformål: Rådgivning
Projektets formål er at fremme en omkostningseffektiv anvendelse af organogene jorde med en optimering af anvendelsen i forhold til produktion, klima, miljø og natur. Målet er at udvikle metoder, der kan understøtte landmanden i at finde frem til de bedste anvendelser af de organogene jorde. Projektet har fokus på den nuværende og fremtidige arealanvendelse af organogene jorde mht. klima, natur, miljø og landbrugsproduktion, samt samarbejde og involvering i udvalgte case områder.
Der arbejdes i 2021 videre med scenarier i udvalgte områder og eksempler på bedriftsniveau med udgangspunkt i kortlægningen af organogene jorde i 2020. Der er forskellige metoder til at optimere biodiversiteten på lavbundsjorde, som skal indgå som nye fremtidige naturarealer. En del af lavbundsjordene vil have været dyrkede marker, når de inddrages i vådområde- og lavbundsprojekter. Mulighederne for optimering af biodiversiteten i udtagne områder beskrives og formidles. Over tid vil mere vild natur indfinde sig, og der vil potentielt ske en kulstofopbygning i jorden, hvis vandspejlet hæves, samtidig med dette sikres der en høj klimaeffekt. Der udvikles en første udgave af en beslutningsstøttemodel, da det er meget vigtig tidligt i processen at få afgjort om naturen på arealerne reelt kan tåle en høj vandstand. De etablerede paludikulturer følges og observeres i 2020-2022. Forsøgene skal vise udbyttepotentiale og proteinindhold i forskellige sumpkulturer og efterfølgende danne grundlag for anslåede dækningsbidrag i afgrøderne. Beregninger for vurdering af driftsøkonomi og indtjening fra eksisterende arealanvendelse efterprøves ved brug af data og erfaringer fra f.eks. demonstrationsområder. Disse beregninger omfatter tilpassede afgrødekalkuler og estimater for udvikling i jordværdi ved overgang til vådområder eller anden alternativ arealanvendelse, herunder paludikultur. I pilotområderne fortsættes de gode samarbejder - med fokus på klima-, natur- og miljø indsatser i lokalområdet, samt udtagning af lavbundsjorde og jordfordeling.
Projektets effekter vil være at den fremtidige anvendelse af organogene jorde samlet set giver størst mulig værdi til gavn for klima, natur og miljø samt for de landmænd, der ejer arealerne. Effekten vil være en øgning i planlagte og gennemførte projekter for organogene jorde på min. 20 pct. årligt i forhold til nuværende niveau.
57. Det klimavenlige landbrugsbyggeri - gennem cirkulært byggeri
Hovedformål: Rådgivning
Formålet med projektet er at bidrage til et mere bæredygtigt, klimavenligt og konkurrencedygtigt landbrugs-byggeri. Med udgangspunkt i cirkulær økonomi og identificering af de største delkomponenters ”carbon foot-print” i landbrugsbyggeriet, er målet at skabe et vidensgrundlag, der afdækker muligheder for reduktion af CO2-udledning i landbrugsbyggeriet og på sigt reduktion af byggeomkostningerne.
Aktiviteter. For prioritering af indsatsen på de mest klimabelastende delkomponenter gennemgås og kortlæg-ges de enkelte bygningselementers CO2-belastning med skematisk opstilling samt beregning af CO2-udledningen for fremstilling og anvendelse. Landbrugsbygningernes optimale dimensioner og udformning afdækkes i klimamæssigt perspektiv, og valg af alternative bygningsdele sammenlignes og vurderes med traditionelt anvendte materialer.
Ud fra ovenstående kortlægning udvælges og prioriteres de mest CO2-belastende bygningsdele. I samarbejde med eksterne eksperter søges mere klimavenlige og evt. resursebesparende løsninger, til primært de mest CO2-belastende konstruktionsdele, men også til mindre belastende dele, såfremt der findes direkte implementérbare løsninger. Slutteligt undersøges traditionelt anvendte bygningselementers udviklingspotentiale, med henblik på øget genanvendelse på baggrund af kendt viden, og erfaringer fra ovenstående aktiviteter. Resultaterne formidles i form af artikler og rapport, samt gennem møder i erfagrupper og arbejdsgrupper med primært rådgivere og sekundært landmænd.
Effekter. Projektet vil bidrage til større viden om enkelte bygningsdeles bidrag til CO2-udledningen, samt mulig-hederne inden for cirkulær økonomi for genbrug af materialer ved både nybyggeri og afskaffelse af udtjente bygninger, som tilsammen vil medvirke til øget bæredygtighed og mindre CO2-belastning fra landbrug. På sigt endvidere reduktion af byggeomkostninger og derved forbedring af landbrugets konkurrenceevne.
58. Baltic Waterdrive
Hovedformål: Medfinansiering af initiativer under EU-programmer
Formål: Baltic Waterdrive vil gennem international vidensdeling være med til at øge det lokale samarbejde om løsninger til en målrettet vandmiljøindsats, der går hånd i hånd med effektiv landbrugsproduktion.
Målet er en mere effektiv miljøindsats til gavn for vandmiljø og natur. Dette gøres ved at styrke miljørådgiveres rolle i samarbejdet mellem lokale landboforeninger, myndigheder og landbrugsbedrifter.
Baltic Waterdrive vil igennem et netværk af aktører i Østersøregionen optimere landmandens forvaltning af egne vandressourcer og økosystemer og dermed også optimere udbytte og indtjening. Projektet har fokus på at implementere godkendte og kommende drænvirkemidler, vådområde- og lavbundsprojekter i 1-2 oplande gennem involvering af lodsejerne i lokalområdet. I WP1 foretages løbende projektafrapportering og projektadministration. I WP2 er der fokus på samarbejde mellem lodsejere, landbrugsrådgivningen, landboforeninger, kommuner og myndigheder med hovedfokus på vandmiljø. Der foretages individuelle bedriftsbesøg, gennemføres workshops i fokus-grupper og afholdes følgegruppemøder. Websiden ’The Participartory toolbox’ på LandbrugsInfo vil blive udviklet med erfaringer, succeshistorier, fokusgruppemøder og case-områder i ind- og udland. I WP3 vil der i samarbejde med projektpartnere være fokus udveksling af viden om miljøvirkemidler for at sikre, at viden kommunikeres ud internationalt.
Effekter: I Baltic Waterdrive vurderes der, hvor mange vådområder og drænvirkemidler der potentielt kan etableres i 1-2 ID15 oplande. Baltic Waterdrive arbejder med fokus på den brede vandforvaltning, samarbejde og involvering af alle parter i vandforvaltningen. Indikatorerne der måles på, er antal bedriftsbesøg, lodsejernes accept og antallet af ansøgninger til minivådområder, vådområde- og lavbundsprojekter.
59. Samskabende vandforvaltning (Water Co-Governance for Sustainable Ecosystems)
Hovedformål: Medfinansiering af initiativer under EU-programmer
Projektets formål er at sikre en bæredygtig produktion og bedre rammevilkår for landbruget. Målet er at udvikle og demonstrere en ny lokalt baseret vandforvaltning, hvor landmanden og lokale aktører i langt højere grad end i dag får medindflydelse på vandmiljø- og indsatsplaner.
Et væsentligt aspekt ved projektet er, at der indsamles erfaringer fra partnere i England, Holland, Tyskland,
Sverige og Danmark i forhold til at udvikle mere samskabende vandforvaltning. Der indsamles viden om forvaltningsstrukturer og værktøjer i bred forstand, der kan øge involveringsgraden. Der arbejdes med fire pilotområder ved Limfjorden, hvor der testes forskellige involverende koncepter, og der udveksles erfaringer med pilotområder i de øvrige lande. Der er oprettet et nationalt netværk, hvor bedre forvaltningsstrukturer
diskuteres. I 2020 er der etableret en national arbejdsgruppe som arbejder med at forbedre det lokale samarbejde mellem landbrug og kommuner med henblik på at optimere implementeringen af kollektive virkemidler, og dette arbejde fortsættes i 2021. Det forventes, at de erfaringer som indsamles, vil medvirke til at kvalificere de beslutninger, der tages om en fremtidig forvaltningsstruktur, som i højere grad understøtter de idéer, der ligger bag en mere helhedsorienteret lokal indsats. Dette på en måde, hvor indsats og innovation støttes via en ”bottom up” tilgang med udgangspunkt i optimering af rammevilkårene for danske landmænd.
Effekten af projektet vil være lokalt tilpassede løsninger, som sikrer forbedret vandmiljø, en bæredygtig produktion og bedre rammevilkår for størstedelen af danske landmænd.