Aarhus Universitet har i 2021 fået bevilliget tilskud for i alt 3.973 t.kr. fordelt på 4 projekter.
Tilskuddet fordeler sig på følgende projekter.
76. Opskalering og validering af processer for separering af restsaft fra produktion af græsprotein
Hovedformål: Forskning og forsøg
Projektet har til formål at udvikle det tekniske potentiale i opkoncentrering af restsaft fra produktion af græs protein i nær fuldskala, samt skabe et solidt grundlag for vurdering af det økonomiske potentiale. Målet er at optimere og validere membranfiltreringen i demonstrationsskala, samt skabe tilstrækkelig værdi af koncentrat og permeat, så produktion af græs protein bliver økonomisk rentabelt.
Produktion og evaluering af græsser med hhv. højt og lavt sukkerindhold. Høst med direkte opsamling samt evaluering af udbytter og biomasse analyse over vækstsæsonen. Produktion af restsaft på bioraffineringsanlæg i Foulum. Optimering af procesparametre for højt protein ekstraktion fra de to græssorter, samt analyser af samtlige produktstrømme og beregning af massebalancer. Op-koncentrering af sukkerstoffer i restsaften ved brug af membranfiltrering i pilot- og demonstrationsskala. Evaluering af koncentrationsfaktor og produktionskapacitet, samt optimering af membranmaterialer og procesparametre med henblik på højt sukkerindhold og lav retention af næringssalte (især K). Evaluering af muligheder for udvanding af permeatet til græsafgrøder. Analyse af permeat for næringssalt indhold (K, NO3 m.fl.), samt evaluering af potentialet for recirkulering af næringsstoffer samt vandingseffekten fra permeatet. Evaluering af potentialet for hele processen med op-koncentreret restsaft. Indsamling af alle relevante evalueringer og værdisætninger af den opkoncentrerede sukkerstrøm samt det næringsholdige permeat. Beregning af businesscase for op-koncentrering af restsaften og anvendelse af permeat til udvanding. Evaluering af årsvariationer i potentialet for hele processen med op-koncentreret restsaft. For at fastlægge potentiale, årsvariationer og implementere optimeringer løbende gentages store dele af testforløbet i sæsonerne 20 og 21.
Projektet vil skabe det tekniske grundlag for bedre udnyttelse af samtlige strømme fra grøn bioraffinering og dermed give anledning til en bedre økonomi for de første anlæg og accelerere kommerciel implementering. Økonomisk bæredygtig produktion af græsprotein og værdifulde sidestrømme vil bane vej for mere græs produktion og reducere miljøbelastningen fra DK´s dyrkede areal ved mindre nitratudvaskning, lavere pesticidforbrug og øget kulstof læring.
77. Evidensbaseret og omkostningseffektiv grødeskæring i små danske vandløb
Hovedformål: Forskning og forsøg
Formål og mål: Grødeskæringen i mange vandløb er ikke optimal i forhold til hverken afvanding eller miljø. Dette 4-årige forskningsprojekt undersøger derfor nye metoder og ændrede tidspunkter for grødeskæring, så både vandføringsevne og økologisk tilstand optimeres. Undersøgelserne gennemføres ved sammenligning af 65 vandløbsstrækninger, hvor skæringsmetode- og tidspunkt varieres systematisk.
Aktiviteter: Undersøgelserne gennemføres i ’små vandløb’ i Assens Kommune, hvor vandstanden overvåges løbende på 65 stationer. Vandstanden påvirkes af mængden af grøden og vandføringen. For at kunne isolere effekten af grøden og grødeskæringen, bestemmes også vandføringen på 10-15 af forsøgsstrækningerne og ekstrapoleres til de øvrige 45-50 strækninger ved hjælp af en metode kaldet oplandskorrektion. Disse målinger suppleres med fysiske, kemiske og biologiske undersøgelser til dokumentation af eventuelle ændringer i vandløbsform, vandkemi og økologisk tilstand som følge af ændret grødeskæringsmetodik. En evt. formændring af vandløbene dokumenteres ved opmåling, og udtrykkes ved Dansk Fysisk Indeks (DFI). Vandkemien dokumenteres efter Teknisk Anvisning B01 ver.1 for vandløbskemi. Den økologiske tilstand vurderes efter en registrering af plantearterne og deres dækningsgrad udtryk ved Dansk VandPlanteIndeks (DVPI), Dansk VandløbsFauna Indeks (DVFI) som bestemmes ud fra indsamlede smådyr i vandløbene, og Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV) som beregnes på baggrund af registrerede fisk i vandløbet ved elektrofiskeri. Disse 3 indekser danner grundlag for vurderingen af vandløbenes samlede økologiske tilstand i Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA).
Effekter: Projektet tilknyttes en følgegruppe af interessenter, og forventes senest ved udgangen af 2022 at anbefale grødeskæringsmetode(r), der på en og samme tid sikrer både bedre vandføringsevne og bedre økologisk tilstand. Anbefalingerne dokumenteres i en rapport, i engelsksprogede artikler og ved en temadag for interessenter og myndigheder.
78. Foderværdi og optimalt høsttidspunkt af forskellige græsarter
Hovedformål: Forskning og forsøg
Målretning af slæt-tidspunkt i forhold til enkelte græsarters udviklingstrin forventes at give en væsentlig forbedret foderværdi og produktionsøkonomi. Projektets formål er at generere viden om næringsstofværdien i forskellige arter af fodergræsser, viden som i dag mangler, så forskellen mellem græsarter kan udnyttes bedre og give et økonomisk merudbytte for landmanden. Målet er at kvantificere forskellen mellem arter og betydningen af udviklingstrin (slæt-tidspunkt) i forhold til næringsstofindhold og foderværdi.
Der er i projektets første år (2020) udlagt et parcelforsøg med 7 forskellige arter af græsser og 3 forskellige arter af bælgplanter, og inden for hver art er der inkluderet forskellige sorter med sande gentagelser, hvorved forsøget omfatter 60 parceller. Væksten vil blive fulgt i alle parceller i 2 år (2021 og 2022) gennem 1. og 4. slæt begge år. For hvert slæt vil der ugentlig over 5 uger blive målt grønmasseproduktion og prøver udtages til senere analyse. Der vil i alt blive udtaget op til 1200 prøver. En del af prøverne vil blive analyseret vådkemisk for aske, råprotein, fibre (NDF) og organisk stof fordøjelighed (in vitro) og ligeledes vil der på nogle af prøverne blive lavet NDF nedbrydningsprofil. De analyserede prøver vil ligge til grund for en NIR kalibreringsmodel, og de resterende prøver vil herefter blive analyseret med NIR. Et udvalg af prøverne vil ligeledes blive testet in-vitro for metanproduktion.
Projektet vil bidrage med viden om det optimale slæt-tidspunkt for hver græsart i forhold til udbytte, foderværdi og næringsstofindhold og denne viden skal anvendes til at optimere sammensætningen og høsttidspunktet af nye græsblandinger, hvor det optimale vil afhænge af, om målet er produktion af grovfoder til højtydende malkekøer, kvier, kødkvæg eller heste, produktion af grøn protein til en-mavede dyr eller produktion af grønmasse til biogas.
Denne optimering vil give et økonomisk merudbytte for landmanden. Resultaterne kan også bidrage til at reducere klimabelastningen fra drøvtyggere og øget græsdyrkning vil reducere næringsstofudvaskningen og klimabelastningen fra marken.
79. Slagtelams klimabelastning
Hovedformål: Forskning og forsøg
Det er projektets formål at dokumentere udledningen af klimagasser fra typiske danske produktionssystemer for slagtelam, samt formidle denne viden til fårebranchen sammen med forslag til initiativer der kan medvirke til øget forståelse for hvorledes produktionen kan tilrettelægges med henblik på en reduktionen af udledningen af klimagasser.
Det udvikles, med udgangspunkt i eksisterende modeller for mælke- og grisekød, en model til beregning af klimaaftrykket fra lamme- og fåreproduktionen ud fra LCA-metoden der sikrer at alle emissioner på bedriftsniveau inddrages. Projektet bygger på produktionsdata der er indsamlet fra 10 besætninger, som grundlag for et generelt estimat for klimapåvirkning fra dansk produceret lammekød, samt analyse af variationen mellem besætninger som danner grundlag for initiativer til en reduktion i udledningen. Ideen bag og projektets resultater formidles løbende til en bred kreds af lammeproducenter, som herved stimuleres til at optimere produktion i forhold til at reducere klimabelastningen.